S_DetNaturvidenskabeligeFakultet_1850-2000

tage i Ø ster Farim agsgade laboratorier specielt m ed henblik på arbejdet m ed eu- karyote cellekulturer og virus.

lærbiologiske metoder. Hovedvægten lægges på eksperim entelt arbejde med m ikroorganism er og cellekulturer. En betragtelig del a f instituttets forskning er finansieret over eksterne bevillinger fra offentlige og private fonde eller ved sam ­ arbejdsprojekter. Forskningen er pri­ m æ rt grundvidenskabelig, m en resulta­ terne har vist sig at kunne anvendes in­ den for medicin, industri og miljø. De anvendelsesmæ ssige aspekter a f vor forskning er tydeliggjort i en række a f de projekter, som er helt eller delvist finan­ sieret over eksterne m idler fra fx. natio­ nale eller internationale bioteknologiske programm er. E t institu t skal fly tte Allerede for 20 år siden stod det klart, at Molekylærbiologisk Instituts arealer ikke kunne opfylde den videnskabelige udvik­ lings hurtigt voksende krav til såvel plads som arbejdsm iljø og sikkerhed. Utallige dekaner og institutledere har gennem den forløbne tid forsøgt at gøre opm æ rk­ som på dette, m en oftest uden nævne­ værdigt held. Først under rektor Kjeld Møllgård og dekan H enrik Jeppesen lykkedes det den 23. februar 2000 - i fakultetets 150. å r - at få tiltrådt et aktstykke i Folketingets Fi­ nansudvalg, om handlende etableringen a f et bioteknologisk forskningscenter på Tagensvej 18 om fattende nye bygninger til Molekylærbiologisk Institut og et Bio- tech Research and Innovation Centre ( bric ). Et løfte, givet den 20. m arts 1997 a f daværende undervisningsm inister Ole Vig Jensen, om 450 m io.kroner til et nyt bioteknologisk center, havde da ventet i 3 år på at gå i opfyldelse. E rfaringerne fra byggeriet for 50 år si­ den vil give forventninger om en officiel indvielse i året 2006. Man kan kun håbe for D anm ark at dette ikke er for sent! Bioteknologien er i eksponentiel vækst, og med den indsigt, moleky­ lærbiologien snart vil give os i vort eget væsen, vil den på afgørende vis ændre vort verdensbillede. Det var vanskeligt at acceptere den kopernikanske virkelig­ hed. Med vor komm ende biologiske vi­ den må vi forkaste opfattelser, vi betrag­ ter som en uadskillelig del a f vor natur. Men kun ved at følge spillets regler kan vi nå vore mål og standse vor triste gåen i ring. Lad det ikke tage 400 år, og gid kun fa vil blive b ræ ndt som kættere. ■

Plantefysiologisk Laboratorium Instituttet blev oprettet i 1883 sam tidig m ed at Rasm us Pedersen blev udnæ vnt til professor. L aboratoriet havde til huse i et par rum i B otanisk M useum s kælder, der var ble­ vet overdraget til R asm us Pedersen i 1879 ved hans udnævnelse til docent. I året 1890 flyttede R asm us Pedersen til den ny­ opførte bygning i G othersgade 140, hvor laboratoriet havde lokaler indtil okto­ ber/novem ber 1959, hvor m an flyttede til det nyopførte Biologisk Institut, Ø ster Farim agsgade 2A, med professor D. Mul­ ler som leder. Plantefysiologisk Labora­ torium æ ndrede i 1972 navn til Plantefy­ siologisk Institut. Den 1. januar 1985 oprettedes denne af­ deling ved en samm enlæ gning a f en m i­ krobiel forskningsgruppe fra Plantefysi­ ologisk Institut og Afdeling for Mikrobiel Økologi fra Institut for Sporeplanter, Bo­ tanisk Centralinstitut. Afdelingen underviser biologi- og bio­ kem istuderende i generel m ikrobiologi om handlende m ikroorganism ers fysio­ logi og økologi, eksperim entel og an ­ vendt m ikrobiologi. Afdelingen flyttede den 28. januar 1985 til Sølvgade 83H, stuen. lærbiologisk Institut som en fusion m el­ lem følgende, indtil da selvstændige in­ stitutter, der sam tidig fik navneforan­ dring: • Afdeling for Biologisk Kemi (tidligere: Institut for Biologisk Kemi B) • G enetisk Afdeling (tidligere: G enetisk Institut) • Afdeling for Proteinkem i (tidligere: In­ stitut for Biokem isk Genetik) • Afdeling for Molekylær Cellebiologi (tidligere: M ikrobiologisk Institut) • Plantefysiologisk Afdeling (tidligere: Plantefysiologisk Institut) • Afdeling for Generel M ikrobiologi (uændret) Disse selvstændige institutter havde dog siden 1972 fungeret sam let i et Biolo­ gisk Centralinstitut, der pr. 1. januar 1985 ændrede navn til Molekylærbiologisk C entralinstitut. I dag er den overordnede fællesnævner for Molekylærbiologisk Instituts forsk­ ning i genregulering og vækstfysiologi, dvs. undersøgelser a f de m ekanismer, der er ansvarlige for, at celler vokser og deler sig. Til disse undersøgelser anven­ des biokem iske, genetiske og moleky­ Molekylærbiologisk Institu t Den 1. april 1993 dannedes Moleky­ Afdeling fo r Generel Mikrobiologi

FOTO: LAGUNA DESIGN/SCIENCE PHOTO LIBRARY

Genetisk Ins titu t B G enetisk Institut B (også Institut for Bio­ kem isk Genetik) var knyttet til oprettelse og besæ ttelse a f et professorat i genetik per 1.2.1970 m ed sæ rligt henblik på bio­ kem isk genetik (Bent Foltm ann). Ved denne lejlighed overgik den strukturke­ m iske gruppe på P roteinlaboratoriet (Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet) til det nye institut. Indtil oktober 1971 fortsattes arbejdet i Proteinlaboratoriets lokaler (Sigurdsgade 34), hvorefter instituttet flyttedes til de nuværende laboratorier i Ø ster Farim agsgade 2A. Med udnævnel­ sen a f en lektor i imm unologi blev der i 1986 etableret en ny forskningsgruppe, som først havde til huse i Institut for Eks­ perim entel Imm unologi, N ørre Alle 71, m en senere flyttede til det samm enslutte­ de Institut for M edicinsk M ikrobiologi og Imm unologi, Panum Instituttet. Mikrobiologisk Institu t Dette institut dannedes som nævnt ved oprettelsen a f et professorat til Ole Maa­ løe, der den 1. oktober 1958 som leder flyttede ind i den nye bygning, Biologisk Institut, i Ø ster Farimagsgade 2A. I åre­ nes løb har M ikrobiologisk Institut spil­ let en væsentlig rolle for udviklingen a f molekylærbiologi og genetik i Danm ark. Udflyttede m edarbejdere har i stort tal .været ledende ved oprettelsen a f nye af­ delinger ved andre universiteter og inden for industrien. Fra udelukkende forsk­ ning inden for bakteriernes fysiologi er nye em ner i de senere år taget op, og i 1984 indrettedes i den ombyggede tage­

Med sine frem ragende undersøgelser a f kønsbestemm elsen hos Melandrium havde M. W estergaard skabt en respekt om dansk forskning i den videnskabelige verden, som åbnede dørene til de kontak­ ter og egentlige venskaber m ed de ypper­ ste forskere i usa , som in stituttet i så rigt mål har nydt godt af. Således var det in­ gen tilfæ ldighed, at Drosophila-genetike- ren E.B. Lewis, som i 1995 fik N obelpri­ sen, var gæ steprofessor ved in stituttet i et helt år (1975/76). N år O. Måløe gennem årene trak m ange a f verdens bedste mi- krobiologer til instituttet, skyldtes det, som H.H. U ssing udtrykte det: »Kun den, der tilbyder æ bler til andre, får pæ rer til gengæld.« In s titu t for Biologisk Kemi Instituttets historie starter m ed oprettel­ sen a f Isotopafdelingen ved Zoofysiolo­ gisk Laboratorium i 1952. 1 1959 flyttede afdelingen som »Insti­ tut for Biologisk Kemi« ind i det nye Bio­ logiske Institut i Botanisk Have, nu med H.H. U ssing som professor i biokem i. I 1960'erne steg studentertallet kraftigt, ikke m indst som følge af, at biokem i blev obligatorisk fag på biologistudiet. 11967 blev instituttet derfor delt, og Agnete Mu- nch-Petersen udnævntes til ny professor. Den nye afdeling, Institut for Biologisk Kemi B (Enzymafdelingen) fik m idlerti­ digt lokaler i bygningens underetage, indtil m an i 1969 flyttede til Sølvgade 83 i den gam le Polytekniske Læreanstalt. Institut for Biologisk Kemi A flyttede ved årsskiftet 1971 til de nuværende loka­ ler på August K rogh Instituttet. Inden da havde der været flere forgæves forsøg på at sam le biokem ien ved fakultetet under samm e tag. Ved udflytningen delte de to

ologi. M ønstret for denne sam m enstil­ ling a f fagom råder var Biology Division at Caltech (California Institute ofTechnology); og de m est aktive planlæ ggere var H erm an Kalckar og M ogens W estergaard. Den gang som nu var det klart, at det kun ville være m uligt at gennem føre et byggeri, hvis universitetet selv kunne stil­ le m ed et betydeligt beløb. Fakultetet m ødte stor velvilje og hjælp hos Rektor, fysikeren H.M. H ansen, der benyttede fa­ kultetets 100-års jubilæ um i 1950 til at indsam le penge til det nye hus. Carls- bergfondet skæ nkede straks 300.000 kroner, og N ordisk Insulinfond afhæ n­ dede A ugust K roghs villa i G entofte og skæ nkede beløbet til form ålet. Også in ­ dustrien, De D anske Spritfabrikker og De D anske Sukkerfabrikker, bidrog med store beløb. Endelig skæ nkede Rockefel­ ler Foundation i m io. kroner til det viden­ skabelige udstyr. Først i 1955 bevilgede finansudvalget det nødvendige resterende beløb på cirka 1.5 m io.kroner. Påbegyndelsen a f bygge­ riet forsinkedes yderligere a f komm unale betæ nkeligheder ved en bygning i Bota­ nisk Haves Ahorn-kvarter. Den 8. maj 1957 blev grundstenen dog lagt, og den officielle indvielse fandt sted den 30. april 1959. Det nye hus fik navnet Biologisk Insti­ tut, og institutlederne var dengang: H.H. U ssing (biokem i), M. W estergaard (ge­ netik), O. Maaløe (m ikrobiologi) og D. Müller (plantefysiologi). Tre afin stitut- terne eksisterede allerede og flyttede ind i de ny laboratorier fra m ere beskedne fa­ ciliteter andre steder i byen; M ikrobiolo­ gisk Institut var derim od en nyskabelse, og Ole Maaløe, der var ansat på Statens Serum institut, blev opfordret til at lede det.

dag, hvor byggestenene i hele den m enneskelige arvem asse m å betragtes som næ sten endeligt bragt på plads, er det vanskeligt at forstå, at det for m indre end en m enneskealder siden var så van­ skeligt for fakultetet at indføre de disci­ pliner, som nu fejrer så store trium fer. Det blev plantefysiologen W ilhelm Jo- hannsen, som for alvor satte genetikken på skem aet i D anm ark. Det er hans be­ tegnelser: Gen, genotype (anlægspræ g) og fænotype (frem toningspræ g), vi alle bruger så selvfølgeligt i dag. W. Johann- sen var oprindeligt uddannet på et apotek uden nogen akadem isk grad. Det gik der­ for ikke upåtalt hen, da K øbenhavns Uni­ versitet i 1905 kaldte ham til et professo­ rat. D enne courage til at se bort fra for­ malia udviste m an endnu en gang, da han trods nogen m urren i geledderne i 1917 valgtes som Universitetets rektor. Men det var dengang! Efter W. Johannsens død i 1927 skulle der im idlertid gå 22 år, inden det igen blev politisk og økonom isk m uligt at op­ rette en lærestol i genetik, hvortil Mo­ gens W estergaard, der havde været eks­ tern lektor i faget i blot 3 år, var selvskre­ ven. Det skulle vise sig at være et lykkeligt valg. Det fø rste institu t Eksperim entel biologi udviklede sig ko­ lossalt under og efter Anden Verdens­ krig. Det N aturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet handlede pludselig h urtigt og lagde planer om at bygge et laboratorium for fagene: Bioke­ mi, Genetik, M ikrobiologi og Plantefysi-

institutter for biologisk kem i den ele­ m entæ re undervisning, således atB -in- stituttet overtog de biokem istuderendes og A -instituttet de biologistuderendes undervisning i biokem i. Pr. i. juli 1982 overførtes Institut for Biologisk Kemi A adm inistrativt fra Bio­ logisk C entralinstitut til A ugust Krogh Instituttet. Professor S.O. Andersen (Zo- ofysiologisk L aboratorium C) blev kaldet til at overtage det efter professor H.H. U ssings afgang (1/1-1982) ledige profes­ sorat i biokem i. Genetisk In s titu t G enetisk Institut (senere G enetisk Insti­ tut A) blev o prettet ved tildeling a f et ek­ straordinæ rt professorat til M. W esterga­ ard per i. april 1949. G enetisk Institut fik egne lokaler ved indflytning i Biologisk Institut, Ø ster Fa- rim agsgade 2A, pr. 1. decem ber 1958. Man havde indtil da lånt lokaler hos In­ stitut for S amm enlignende Anatom i, U niversitetsparken 3. G enetisk Institut A's kursusfaciliteter var i perioden 1971-84 indrettet i August Krogh Instituttet, U niversitetsparken 13. Den 15. januar 1985 blev nye øvelsesloka­ ler taget i brug efter om bygning i kælde­ ren, G othersgade 140. A f helbredsm æ ssige grunde m åtte M. W estergaard trække sig tilbage, og han efterfulgtes i 1962 a f D. von W ettstein. I 1978 blev professoratet besat m ed Ri­ chard Egel, efter D. von W ettsteins ud­ nævnelse til ch ef for Fysiologisk Afdeling på C arlsberg Laboratoriet.

AfErik Bahn, lektor ved Molekylærbiologisk Institut. Molekylærbiologisk Institut er en samling a f en række mindre afdelinger. Afdelin- gerne var tidligere selvstæn­ dige institutter der i sin tid opstod efterhånden som forskningen krævede det. Forskningsområdets stadige vækst bringer endnu en omrokering i udsigt.