S_DetNaturvidenskabeligeFakultet_1850-2000

Manden der er dus med Bohr og Picard

Til slut bliver vi præ senteret for Picards lands- m and og elev belgieren Léon Rosenfeld. Pro- fessor Rosenfeld er foruden atvæ re en m odig ballon-m and (selv hans form er tilpasset balo- nens kugleform ede gondol) professor Bohrs næ rm este m edarbejder. Desværre er er Hr. Ro­ senfeld netop i færd m ed at iføre sig sin flyver- hjelm (der kan knappes ved ørerne i koldt vejr) for at begive sig ud til Valby, og det lykkes os kun a f få vekslet et par ord m ed ham : »Hvord-

on er Niels Bohr svarer den lille vc »temm elig upræi m ende karakteri; forsvinder H r Ro on er Niels Bohr til daglig?«, spørger vi. »Aah« svarer den li le venlige professor forlegent, »temm elig upræcis«. Med denne korte ram ­ ende karakteristik a f vor berøm te forsker forsvinder H r Rosenfeld ud til sin ballon. ■ U drag afart iklen »En dag på Bohrs institut - vor edarbejder Hr Kalckar besøger det mystiske atom­ værksted Blegda svejen«, (Privat/or Ekstrabladet). FraJournal o/JocularPhysics, 1935. Uddrag af artiklen medarbejder Hr Ka værksted Blegdams FraJournal ofjocul

W. Pauli uar kendt/or at virke som en »djævelens advo­ kat« under de mange diskussioner om kvanteteorien. Her er Pauli, parodieret som Mejisto, tegnet a fGeorge Gamow. Fra bogen »Den Harmoniske Begejstring«.

Den russiskefysiker og nobel­ pristager L. Landau afiilledet sammen med Niels Bohr. Teg­ ningen a f Gamow skal illu­ strere deres diskussioner om kvantemekanik, hvor Landau havde svært ved atja et ord indført. Fra Bogen »Den Har­ moniske Begejstring«.

Uddrag a fartiklen »En dag på Bohrs Institut- vor medarbejder Hr. Kalckar besøger det mysti- ske atomværksted Blegdamsvejen«, (PrivatjFor Ekstrabladet). FraJournal qfJotularPhysics, 1935 - sensationen til intet, idet de påstod at kamm eraten havde m ent »egenskaber« istedet for »ægteskaber«, men en fore­ spørgsel til Hr G am ow selv bekræftede, at der i virkeligheden var tale om æ gte­ skab og han tilføjede endvidere noget om det grækse bogstav Ro, som dog varvan­ skeligt 1 MMÉlÉiMjBÉitfMiiÉÉlÉMMiriMilllÉilM Hvordan jeg så atom Tys: Fra biblioteket træ nger en mystisk regelmæ ssig raslen ud. Skulle det være Niels Bohr der spræ nger atom er? Med bankende hjerte træ der jeg nærm ere. »Af tyve«, lyder ivrige. Nej det var ikke Niels Bohr denne gang, m en et par a f hans unge elever der laver stødeksperim enter med etatom . »Hvordan ser disse berøm ­ te Bohrske atom er ud?«, vil læseren spør­ ge. Ja, jeg må indrømm e at udadtil ser de ikke m eget sensationelle ud, de er på størrelse m ed et lille æble, hvide og glatte på overfladen og m eget elastiske. Én a f eksperim entorerne der viser sig at være den berøm te Sovjetfysiker (Stalins højre hånd) kamm erat Gamow, forklarer m ig beredvilligt på sit noget ubehjæ lpsomm e dansk, at »soillet« (han m ener eksperi­ m entet) bestod i at det gjalt om at ramm e »bolden« således som han kom isk nok betegnede atomet. H r Gamow er berøm t som opdageren a f »atom ernes ægteskaber«, et em ne han for nylig holdt foredrag om i Fysisk Fore­ ning. Pudsigt nok var der nogle m isunde­ lige tilhørere der bagefter ville reducere

I krigens skygge Den sidste linie blev til et m undheld på Blegdamsvej: »Bohr vinder altid«. Det m undheld holdt dog ikke altid, og slet ikke da Bohr under krigen i 1944 diskute­ rede atom politik m ed Churchill. C hur­ chill vandt og Bohr tabte, uanset at han m ødte op med en vigtig pointe. Der kom fokus på Bohrs institut, da han i 1922 fik nobelprisen for sin berøm ­ te kvantemodel. Og der kom ekstra glans og offentlighed om kring prisen, da Bohr i sin nobelforelæ sning i Stockholm kun­ ne bringe en ultrafrisk nyhed: To gæ ste­ forskere på Blegdamsvej havde identifi­ ceret gru n d sto f num m er 72 og påvist - som forudsagt a f Bohr - at dette g rund­ stofvar kem isk beslæ gtet m ed stoffet Zir­ konium . N umm er 72 fik kort efter navnet H afnium , latinsk benævnelse for K øben­ havn. 130’erne barslede gæ steforskere på Blegdamsvej med en ny fysisk teknik, nem lig brugen a f radioaktive sporstoffer, eller »sladrehanke« om m an vil. Det var de radioaktive tracer’es entré i D anm ark, og teknikken blev straks grebet a f danske biologer, blandt andet på C arlsberg labo­ ratoriet, på T andlægehøjskolen og på Zoofysiologisk laboratorium . Trods forskellige, dybt fortrolige hen­ vendelser fra usa og England, valgte Niels Bohr at blive i D anm ark så længe som m uligt under den tyske besættelse. Men i septem ber 1943 forlød det, at der var aktuelle tyske planer om at sikre sig Bohrs person, og han blev derfor bragt til Sverige med en illegal transport over Ø resund. Derfra gik turen til England og

usa , hvorfra Bohr vendte tilbage i august 1945. In stitutet blev (som hævn?) besat a f ty­ skerne i decem ber 1943, som først forlod det i februar 1944. Der foregik dram ati­ ske ting bag kulisserne i de 3 m åneder, hvor m odstandsbevæ gelsens folk m ine­ rede kloakkerne under institutet - for alle tilfældes skyld. Men det blev heldigvis ikke aktuelt at spræ nge bygningerne i luften. De tyske soldater forsvandt ud a f huset, og institutet blev overgivet i intakt stand til danske myndigheder. Den anden guldalder Efter krigen oplevede institutet en ny guldalder i 5o’erne og efterfølgende år, m ed fornyet tilløb a f udenlandske gæ ster fra både vest og øst - trods jerntæ ppe og stigende politisk spæ nding i Europa. Institutets første guldalder i 20’erne, som kulm inerede m ed kvantem ekanik­ ken og kom plem entariteten, fik betyd­ ning for næ sten alle grene a f m oderne fy­ sik. Den anden guldalder vedrørte et m ere afgræ nset om råde, nem lig atom ­ kernens fysik, m en forskningsklim aet var lige så intenst som i 20’erne, og ud­ gangen blev ligeledes et videnskabeligt gennem brud. For om verdenen blev den­ ne nye side a f institutets liv synligt, da .Aage Bohr og Ben Mottelson fik nobel­ prisen i 1975 for deres kernefysiske forskning. Faktisk havde atomkernefysikken alle­ rede gjort sit indtog på Blegdamsvej før krigen, i slutningen a f 30’erne, med byg­

ning a f en cyklotron, der set med dati­ dens øjne var et sto rt instrum ent. Senere fulgte flere partikelacceleratorer, og med årene kom det til at knibe med pladsen på grunden. I slutningen a f 50’erne op­ førte m an derfor et (nu forladt) institut- annex, placeret næ r forsøgscentret i Risø. Annexet husede i næ sten 4 årtier en accelerator med tilhørende forsøgsop­ stillinger, som blev intenst udnyttet, i et tæ t sam spil med gruppen a f teoretikere på Blegdamsvej. Der var en åndelig spæ ndstighed, iblandet et stæ nk a f hum or, dengang i 20’erne, på Niels Bohrs institut. Det blev til en enestående epoke i videnskabens historie. Med årene voksede denne lille fam ilie a f fysikere til en ganske stor fam i­ lie, som efterhånden fyldte alt rum m el­ lem Frederik V's vej og Frimurerlogen. Der blev også indlogeret en fætterfam i­ lie, nem lig N ordisk Institut for Teoretisk Atomfysik, NORDITA. Intim iteten kunne ikke helt forblive, hvad den havde været. Ligeså At Tænke Sig-stilen, med Thejournal ofjocular Physi- cs, Thejournal o/UncIearPhysics, og hvad m an ellers kunne finde på dengang. Fy­ sik er blevet lidt m ere organiseret og bu­ reaukratiseret, verden over. Så m eget mere kostelig virker da en intens, farve­ rig og ofte m unter fortid - som bragte vi­ denskaben et godt skub frem ad, og som gav m ange fysikstuderende et uforglem ­ m eligt m inde for livet. ■

Ove Nathan erforhenværende rektorjor Køben- havns Universitet.

25