S_DetNaturvidenskabeligeFakultet_1850-2000

Alt" J P vh I w

AfJens Høeg, lektor ved Zoologisk Institut.

Zoologisk Institut og Zoolo­ gisk Museum har altid levet i et »symbiotisk« forhold - til glæde for forskning, under­ visning og offendighed. t I ">¡1 Zoologisk Museum«, denne W I sæ tning bruger jeg ofte hvis ' ' J L jeg bestiller en taxa til eller fra m in arbejdsplads på U niversitetsparken 15, når jeg arbejder sent! Og hvis jeg pra­ jer en taxa på gaden, og chaufføren spør­ ger hvor jeg arbejder, plejer jeg neutralt at sige »ved Z oologisk Museum«. Nu arbejder jeg på Zoologisk Institut og er stolt a f m in arbejdsplads og dens traditioner, m en det er vist desværre de færreste udenfor Universitetet, der rigtig forbinder noget m ed dette navn. Ja selv hvis m an spørger en alm indelig biologi­ studerende på basisdelen, vil de nok være noget tvivlrådige, hvis m an spørger efter Zoologisk Instituts placering. Ikke u n ­ derligt, da det er spredt på ikke m indre end fire bygningskom plekser i tre byer. Så er der ganske anderledes viden om Zoologisk M useum . Her er der ingen tvivl om placeringen, om end nok om indholdet. Jeg husker selv ganske tydelig, hvor­ dan det var at se tingene fra en studeren­ des side. De oplever en række fag og dets lærere, placeret i visse bygninger. Men eksistensen a f institutter, deres om fang og betydning er noget m an først rigtig fik et forhold til under specialet. Hvorfor nu denne indledning? M in op­ gave er jo at fortælle Z oologisk Institut og Zoologisk M useum s historie. Nu er sagen im idlertid at Zoologisk Institut først blev oprettet i 1993, så den historie bliver ganske kort. Man kunne naturlig­ vis forsøge at følge de enkelte dele a f in­ stituttet så langt tilbage som m uligt. Men den historie er skrevet flere gange, både for Zoologisk Institut og endnu oftere for Museet. Så jeg finder det m orsomm ere at se på hvad disse to næ rt forbundne insti­ tutioner har udviklet sig til i dag.

M orten Søndergaard er sam arbejdet med M arinbiologisk laboratorium blevet mere cem enteret end nogensinde, til stor gavn for dansk »akvatisk biologi«. Slikbutik M arinbiologisk Laboratorium s historie er ikke m indre fascinerende. Det startede egentlig ved at professor G unnar T hor­ son havde et laboratorium i sit som m er­ hus på Hven. Anden Verdenskrig satte en naturlig stopper herfor, m en ildsjælen T horson fortsatte, og aktiviteten blev for­ lagt til en tidligere slikbutik i Helsingør! Efter krigen erhvervede T horson ved en beundringsvæ rdig lobbyaktivitet et tidligere tysk torpedodepot ved lystbåde­ havnen i H elsingør og senere også u n ­ dersøgelsesskibet Ophelia. Den oprindeli­ ge bygning står endnu og benyttes, men laboratoriet er senere blevet voldsom t udvidet, specielt i perioden om kring 1970. Et offentligt akvarium er, om end lille, en væ rdsat aktivitet som arbejder snævert samm en m ed H elsingør Kom ­ m une og specialiserer sig ved også at vise de hvirvelløse dyr, som oftest glemm es i de m ere spektakulæ re offentlige akvarier. Navnet på skibet O phelia synes at antyde en forbindelse til H am iets by og hans el­ skede prinsesse. Men rygtet går, at zoolo­ gerne narrede m yndighederne og at ski­ bet faktisk et opkaldt efter en art a f de såkaldte havbørsteorme! En a f professor T horsons aller vigtig-

ikke finder sted der m en ved B otanisk In­ stitut, m en det er »ikke m it kapitel«).

Våde laboratorier Zoologi er et enorm t fag, som i sidste århundrede gennem gik en rivende udvik­ ling, der førte til opsplitning i talrige di­ scipliner. Denne udvikling har i høj grad influeret på hvorledes faget i dag er for­ m elt organiseret på K U . Zoologisk Institut i dag placeret i tre forskellige byer. M arinbiologisk Labora­ torium ligger (naturligt nok) lige ned til Ø resund i Helsingør, m edens Fers­ kvandsbiologisk Laboratorium er place­ ret i lige så naturskønne omgivelser ved Slotssøen i Hillerød. I Universitetsparken bebor Zoologisk Institut dels to bygnin­ ger som er naboer til Zoologisk M useum , dels det tidligere C arlsberglaboratorium på Tagensvej, hvor adfæ rdsbiologien har til huse (det siges at alle adfæ rdsbiologer i Europa m isunder udsigten fra altanen på 2. sal). Man bemæ rkede m åske at nav­ net på de to »våde laboratorier« i Hillerød og H elsingør ikke har navnet »zoologi« knyttet til sig, m en derim od »biologi«. Dette er m eget signifikant, idet der i dag næppe kan siges at eksistere en di­ sciplin som hedder ferskvandszoologi og m arinzoologi. Der findes naturligvis ferksvandsdyr og havdyr, m en pointen er at det kun giver m ening at studere de m a­ rine organism er sam let som en helhed. Derfor drives der naturligt nok m eget botanisk orienteret forskning ved de to våde laboratorier (m an kan så undre sig over at størstedelen a f forskningen i alger

Skur ved Furesøen Udviklingen går klart i retning a f at de to »våde zoologiske laboratorier« bliver knyttet tæ ttere til hinanden, eventuelt via fysisk samm enlæ gning, og at de engang i ret næ r frem tid form elt adskilles fra Zoo­ logisk Institut. Man kunne derfor fristes til kun at om tale dem ganske kort her, m en det ville være en blodig uret. Netop deres historie er interessant, fordi deres opståen og nuværende placering skyldes to a f D anm arks m est prom inente zoolo­ ger nogensinde, ferksvandsbiologen C. W esenberg-Lund og m arinbiologen G unnar T horson. Ferskvandsbiologisk Laboratorium har en ganske sjov forhistorie. Det starte­ de i realiteten ved at W esenberg-Lund fik opstillet et skur ved Furesøen; skuret havde været dæ kshus på den berøm te zoologiske ekspedition m ed skibet Ingolf i 1895-96. Så m an kan jo sige at forbin­ delsen m ellem lim nisk og m arin forsk­ ning bestod allerede fra starten! Senere flyttede »laboratoriet« så til Hillerød. Le­ derne har altid været fyrtårne i dansk forskning, m an behøver blot at nævne zoologen Kaj Berg og botanikeren Stee- m ann-N ielsen, den sidste blev verdens­ berøm t ved at deltage i udviklingen af C14 m etoden til m åling a f fotosyntese. U nder den nuværende leder, professor

26