S_DetNaturvidenskabeligeFakultet_1850-2000

N år nu Det naturvidenskabelige Fa­ kultet fylder 150 år er der grund til at sige tillykke, deltage i festlighe­ derne og fejre den gam le ven og dens es­ sens, naturvidenskaben, som jo er ældre end både fakultetet og universitetet. Det er herligt at se hvor m eget solid, spæ nd­ ende og banebrydende forskning der er begået indenfor fakultetets ramm er i hele perioden. Jeg var lige ved at sige vanebry- dende, for når naturvidenskaben er bedst er den revolutionæ r overfor doktriner og vanetæ nkning. Lad os hæve cham pagne­ glassene og skåle for hvad fysikeren Free- m an Dyson kaldte »den revolutionære kerne« i naturvidenskaben, som den iøvrigt deler m ed al videnskab - dens nysgerrighed, driften m od kritiske u n ­ dersøgelser, m odet til at stille spørgs­ m ålstegn ved etablerede dogm er når nye erfaringer kræver det. N år m an så, under cham pagnens be­ gyndende indflydelse, vil i lidt næ rm ere kontakt m ed jubilaren, det store fakultet, bliver det straks vanskeligere. Selvom fa­ kultetet (re)inkarneres a f en dekan (-ræk­ ke) er fakultetet jo ingen person. H er er et Hovedom råde, dér er et overhovede - m en hvor er kroppen? Vi kan da godt, isæ r her til festen, lege at Fakultetet er en organism e, m åske et flerhovedet uhyre? Det har da en en slags profil, et im age m åske - én eller anden helhed m å der være tale om ? I al fald er N atFak - for nu at kalde jubilaren noget - rigt facetteret, m ed dyder og lyder. NatFak ser som m eti­ der ud til at gøre noget, NatFak er altså en såkaldt »agent«. Man kan spørge om der er en kerne, et bestem t indhold, eller er NatFak kun fa­ cade, et behæ ndigt hylster om så forskel­ lige processer som forskning, undervis­ ning og adm inistration, i et væld a f for­ skellige fag? Hvad siger De? Er spørgs­ m ålet naivt og tåget? Et glas cham pagne til, tak. Ligesom postm odernister til hudløshed har ironiseret over antagelsen a f eksistensen a f et »selv« som en uforan­ derlig essens inde bag huden på hin en­ kelte, kan vi også betvivle eksistensen a f nogen indholdsm æ ssig enhed indenfor fakultetets egne, såkaldt styrende orga­ ner. Isæ r når m an tæ nker på de tilbage­ vendende kam pe m ellem institutterne om mål og især m idler i selvsamm e orga­ ner. Og apropos organer: Er NatFak køn­ net? Tja, engang var det klart en han, nu er der på de fleste fag en lidt m ere andro­ gyn stem ning. Og gennem gående er det ret ævlet at tale om videnskaberne selv som kønnede. Fagom rådernes fascinati­ on og tallenes tiltræ kning trancenderer

om 150 år? Ingen kan sige det, m en jeg vil - nu lettere opløftet a f cham pagnen - komm e m ed en spådom . Inden­ for 50 år vil der ske en gensam ­ m enlæ gning a f Det hum anistiske

det sanselige. Og har m o­ tiver som æ rgerrighed og karriere et køn? Fagom råder forgår m en fa­ kultetet består? D et er vel snare­ re sådan at læ rdom og forsk­ ning b estandigt om organiseres. Professoraterne i fysik, zoologi, botanik, kem i og m ineralogi blev oprettet i 1800-tallets første halvdel, før NatFaks fødsel, og som universitetshistorikeren Ejvind Slottved understreger, hørte fag som geom etri, aritm e­ tik og astronom i til m iddelalde­ rens frie kunster, og var en del a f pensum på D et filosofiske Fa­ kultet. Men hvad m ed din frem ­ tid, NatFak? Er du her

og Det naturvidenskabelige Fakultet, ikke fordi fysikere koketterer m ed at m a­ tem atik, dette skarpe sprog, er en hum a­ nistisk disciplin, m en fordi to parallelle behov peger i den retning: Dels behovet for at uddanne kandidater m ed en bred og individuelt profileret vifte a f både h u­ m anistiske og naturvidenskabelige kom ­ petencer, og dels behovet for at udvikle videnskabelig forskning på de om råder, der tilhører frem tiden. Og det er felter som på én og samm e tid handler om m a­ terielle naturm æ ssige og kulturelle sproglige fænom ener. Hvis du bliver tvær over dét, NatFak, så tag dig i agt for at blive til TværFak! Skål! ■

AfClausEmmeche,lektor i naturfilosofi påNiels Bohr Institutet. Hvemérdennemodige NatFak?Harden enkrop- etkøn?Bliverspørgsmålet nemmere atbesvarenårman harindtagetchampagne for at fejrejubilaren?