S_DetNaturvidenskabeligeFakultet_1850-2000

Glæden ued naturvidenskab

Den i. septem ber 2000 kan Det naturvi­ denskabelige Fakultet ved Københavns Universitet fejre sit 150 års jubilæ um som selvstæ ndigt fakultet. Det skete ved en udskillelse fra Det hum anistiske Fakul­ tet, der i m ange år havde huset naturvi­ denskabelige aktiviteter. Hovedarkitek­ ten bag det nye fakultet var, som så m an­ ge andre aktiviteter på den tid - H.C. Ø rsted. Naturen - og derm ed naturvidenska­ ben - har været en vigtig del a f m enne­ skets tilværelse lige siden dets oprindel­ se. N aturen har været baggrunden for, at m ennesket kunne få føde, klæde, bræ n­ de, hus og m edicin til alle tider, og m en­ nesket har naturligvis afluret naturens gang og barrierer for at kunne oprethol­ de livet. I hundredetusinder a f år har m ennesket indsam let føde fra flora og fauna og har også erfaret om planters helbredende virkning. Nogle har system atiseret denne viden og er blevet m edicinmæ nd. Og da m en­ nesket for 15.000 år siden er begyndt at dyrke planter til føde, er m enneskets vi­ den og erfaring om naturen blevet m eget udviklet. M ennesket har for eksempel indhøstet erfaring om jordbund og vand­ forhold i relation til de planter, de ville dyrke. Og denne erfaring er blevet udvi­ det og videregivet gennem generationer. Dette er naturvidenskab - selvFI9 ^ j ^ TFAK m åske ikke er vant til at betragte det på denne måde. Personligt har jeg i m it professionelle liv de sidste 35 år o pholdt m ig sam m en­ lagt 5 år i G hana m ed det form ål, at stu ­ dere afrikansk landbrug. Da jeg startede m it engagem ent i G hana var jeg im pone­ ret a f den utrolige viden, bønderne havde om deres natur og dennes udnyttelses­ m uligheder, en erfaring som er videregi­ vet ned gennem generationer. Denne vi­ den om fatter blandt andet viden om vilde planters angivelse a fjordbundsforhold og vandindhold i forhold til de bedste væ kstbetingelser for hver a f de forskelli­

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBLIOTEK

ge afgrøder, der ønskedes dyrket og om indikatorplanter, der angav m uligheder for afbræ nding a f vegetation til dyrk­ ning. I dag rejser de unge i G hana fra landet og til byerne. Og den viden, som genera­ tioner a f ghanesiske bønder har opbyg­ get, går tab t i denne proces. Dette svarer til den udvikling, som D anm ark har ople­ vet, hvor tendensen også er gået m od af­ vandringen fra landdistrikter ind til byer­ ne. D erfor er efterhånden kun om kring 1% a f befolkningen beskæ ftiget ved land­ bruget. Efter m in m ening er interessen for at have kendskab til naturen m inim e­ ret i takt m ed at befolkningen er flyttet fra land til by, og det betyder, at den dan­ ske befolkning i store træ k ikke føler, at naturvidenskabelige em ner har en indfly­ delse på deres daglige liv. Dette er ikke rigtigt. Den »formelle« naturvidenskabelige forskning har eksi­ steret på Københavns Universitet i m an­ ge år. De naturvidenskabelige discipliner (m atem atik og astronom i) var m ed fra Københavns Universitet fra dets g rund­ læggelse i 1479. Op gennem århundre­ derne begyndte nye naturvidenskabelige fag at komm e ind ved universitetet. Zoo­

logi, botanik (Den 2. august i år fejrede vi B otanisk Haves 400 års jubilæ um ), fysik, kem i, geologi og geografi supplerede m atem atikken og astronom ien. Alle dis­ se fag fandtes i 1850, hvor fakultetet blev selvstændigt. Ikke m indst indenfor astronom ien var der på et tidligt tidspunkt frem træ dende forskere. Tycho Brahe og Ole R øm er for nu at nævne to a f datidens topforskere. Tycho Brahe havde m ajestæ tens be­ vågenhed. 2% a f statsbudgettet gik til hans observatorium . Ikke at jeg advoke­ rer for, at astronom ien i dag skal have 2% a f statsbudgettet svarende til 8 m illiarder kroner, eller - for den sags skyld - at fa­ kultetet eller hele K øbenhavns universi­ tetet skulle have det. Hvis blot Forsk­ ningsm inisteriet m odtog 2% a f statsb u d­ gettet ville vores forhold se m eget bedre ud, end de 6 m illiarder, m inisteriet har at gøre godt m ed i dag. 8 m illiarder svarer til sam tlige m inisteriers sam lede bidrag til forskning. Og husk at på Tycho Brahes tid var der også andre udgifter på statsbudgettet til forskning end astronom i, for eksempel til resten a f Københavns Universitet. Nye eksperim entelle fag som fysiologi,