S_DetNaturvidenskabeligeFakultet_1850-2000
molekylærbiologi og biokem i og ligele des datalogi er kom m et til efter 1850.
Interessen for naturvidenskab i befolk ningen er stor. Det vidner besøgstallet i vore tre m useer og i Botanisk Have lige som på E ksperim entarium og Planetari et. Interessen for at læse naturvidenskab er nogenlunde den samm e år efter år, trods et stigende behov i sam fundet for flere kandidater. Det hjælper her, at vi har fået fordoblet antallet a f kandidater i løbet af de sidste 6-7 år, ved en bedre gennem førselsprocent. Undervisningen i folkeskolen og på se m inarierne bæ rer en del a f skylden for, at naturvidenskaben - trods sin sam funds relevans - ikke tiltræ kker flere studeren de. Man kan i dag blive sem inarieuddan- n etu den naturvidenskab, m en m an kom mer m åske alligevel til at undervise i det. Tim etallet i naturvidenskab i gym nasiet er blevet drastisk beskåret til fordel for fag m ed et m ere værdiladet indhold. Måske er det fordi der ikke i dagligda gen for de fleste m ennesker opleves no get behov for at vide noget om naturen. Det samm e gæ lder for teknik. M askiner ne fungerer. De fæ rreste forsøger at skil le dem ad og se hvordan de fungerer. G år de i stykker sm ides de væk eller der sen des bud efter en reparatør. En universitetslærer var i gam le dage en forsker, der lidt ind i septem ber m åned opdagede, at der var kom m et stu derende og så m ødte op og forelæste på de opgivne tidspunkter. Ville m an tale med en universitetslæ rer foregik det i hælene på læ reren på vej fra Frue Plads til N ørreport Station. I dag m å universitetslæ rerne interesse re sig for undervisningen i børnehave klasserne, i folkeskolen og i gym nasiet og støtte denne. Der skal deltages i infor m ationskam pagner om studierne for at give potentielle ansøgere den bedste in form ation om hvad studierne indeholder. Der skal organiseres introduktionstil bud. De studerende skal støttes hele stu diet igennem og universitetslæ rerne skal hjælpe m ed at skaffe de færdige kandida ters arbejde, sam t at sørge for at de fæ rdi ge kandidater bliver efteruddannet. I alle disse funktioner er det vigtigt, at det er glæden ved naturvidenskab, der er det bærende. Ingen skal tvinges til at stu dere naturvidenskab, det skal alene være lysten til naturvidenskab, der skal m oti vere valget. Glæden ved naturvidenskab, nysger righed og fascination, er også alene det, som gør at de ansatte overlever i det dag lige trods tidernes ugunst.
redaktion
-
Geografisk Institut: Ekspansion i 1 5 0 år
Geologisk Institut: Fra kaffeklub tS Geocenter
Jens M artin Knudsen: De næste 1 5 0 å r
Claus Emmeche: Tillykke naturvidenskab!
Henrikjeppesen
Made with FlippingBook