545171201

97 kogende Maskine. Det var bælgmørkt og Uvejrs-Koncerten lød som på Afstand. Fygningen havde, ved i et tykt Lag at klistre Snéen op ad Muren og Vindusskod­ derne udelukket Lyset og afdæmpet Stormens Rasen. Hurtigt kom jeg i Tøjet og ind til Damerne. Med et Kys på Grandmamas Hånd og et Håndslag til de Andre satte jeg mig ved Thebordet med den snehvide Borddug, det duftende hjemmebagte Brød, det nykærnede Smør og den tykke Fløde, disse prægtige Repræsentanter for den os Alle så kære land­ lige — Poesi. „Nu Wilde, hvad siger De til Vejret?" „Kun Tak. Det har jo opfyldt mit ønske at se Lindegården indesnéet." /■ „Ja, og afspærret. Man får jo ikke øje på et fremmed Menneske. Min Slagter skulde, idag bringe Kød, og Fisk skulde vi også have. Ikke engang mine Husmænd fra Skibby kan komme herned og tærske." „Det er jo kedeligt, men hvordan mon det gåer de Stakler, .som kun har fra Hån­ den til Munden og nu ikke fåer en eneste Håndsrækning, sålænge de er indesnéede?"