545171201

X M^ed mit sangvinske Temperament antog jeg, at min Hustru kun skulde holde Sengen for at blive af med en Forkølelse. Da Hornemann imidlertid stadigt besøgte os, blev jeg urolig, navnlig efter at han en Dag med stor Déltagelse havde betragtet min Hustru, som han tilbad, og derpå mig, idet han ligesom gjorde Vold paa sig selv. Jeg benyttede derfor Lejligheden, da han , gik, bød min Hustru Farvel og fulgte ham. I det længst bortliggende Værelse tog han min Hånd og sagde: „Ja, min kære Ven — det er Døden. “ Endnu føler jeg, hvorledes Blodet strøm­ mede mig til Hjærtet og kogte og sydede som i en Vulkan, .mens jeg stod lamslået, tilintetgjort.

Made with FlippingBook Online document