545171201

131 lertid Forsøgene på at opmuntre vor kære Patient, som, da hun om Aftenen gik til Ro, takkede os Alle for den dejlige Dag, der på så mange Måder havde lokket hendes kæ­ reste Minder frem. J København og i Løbet af Vinteren, i hvilken gamle Bissen fuldendte min Hustrus Buste, hugget i Marmor af Sønnen, den nu­ værende Professor, tog Sygdomman til, trods al omhyggelig Pleje af fire Tanter. Om Natten passede jeg hende selv. Kort før Jul døde min kære firsinds- tyveårige Moder, og Juleaften tilbragte Bør­ nene på Charlottenborg hos Thieles, således at min Hustru og jeg var ene med den vagt­ havende Tante, der spillede Julesalmerne for os. Men efter Nytår 1863 blev Sygdommen så hård, at vi hver Dag ventede det Værste. Den 2^de Februar var en klar Solkinsdag, og min Hustru bad mig om at gå ud for at se, om den Opfordring var fulgt, som jeg sammen med Andre havde udsendt for at få Folk på Strøget til at flage, når Prinsesse Alexandra afrejste til sit Bryllup med Prin­ sen af Wales. Lige fra Hjemmet i det gule Palæ i 9 *