545171201

11 med Hans Hansen i Teten ved Siden af sit Æsel. I Begyndelsen gik dette ganske adsta­ digt, men pludseligt, som stukket af en Bræmse, satte Bæstiet Fart, både på Vognen med mig inden i og paa Hans Hansen, der brølede og strittede imod af alle Livsens Kræfter. Men hvad hjalp det. Dyret havde, som Kamelen i Ørknen, lugtet Vandet og stand­ sede først ude i Søen, for at drikke. Og det drak! Heldigvis havde Møller grebet mig lige­ som Vognen skulde ud i Vandet, og med begge mine Arme om hans Hals var jeg frelst. Forskrækket af Hans Hansens. Brøl styr­ tede Selskabet ned ad Bakken. Da man imidlertid fik Øje på Gruppen: Møller- Wilde, på Durkløberen, der med Snuden mel­ lem Åkanderne sugede Vandet i sig, som om den vilde tømme Søen, og på Hans Hansen ude i Vandet med sit rødblomstrede Ansigt, vilde øjne, og kun manglende Treforken for at se ud som en rasende Havgud, gik Forskrækkelsen over til almindelig Lystighed.