545171201

32 Frederik VII, hvis jeg ikke i mine „Livserin­ dringer “ omtalte, hvorledes Hs. Majestæt, når vi mødtes, lod mig kalde og underholdt sig med mig. Da Hs. Majestæt højtideligt åbnede vor nye Dok, kommanderede jeg en Afdeling af det honnørgørende Mandskab. Kongen, der kom lidt for tidligt, sagde til Marine-Minister Michelsen, efter at have modtaget Mældinger fra Spidserne: „Værsgo og skaf mig fat i Wilde,“ og den højfor­ nemme Mand måtte selv ulejlige sig hen til mig: „Hs. Majestæt har behaget at ville tale med Hr. Kaptejn-Løjtnanten. Må jeg bede Dem om at aflevere Kommandoen til Deres Næstkommanderende og følge med mig." Med et „halvt Hestehoved" bag Ministe­ ren stod jeg så foran Hs. Majestæt, der tro­ nede ganske ene på en Estrade midt imellem to for det fine Publikum oprejste Tribuner. „Goddag Wilde; hvordan har Du det?" „Deres Majestæt! Altid godt, når min Konge lader mig kalde." Michelsen, som formodenlig ventede, at der ogsaa skulde falde noget af til ham, når