HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

teket skal kunne bruges af handicappede. Biblioteket er et etrums- bibliotek med fælles skranke for børn og voksne, og det virker med sine farver: rødt, brunt, hvidt, sine mange grønne planter og sin hele indretning meget indbydende. At byggeri og materialer på andre måder har vist sig mindre tilfredsstillende skal med for fuldstændighe­ dens skyld. Der tænkes her på utæt tag, træk fra vinduer og de klima­ gener, der fremkommer ved syntetisk tæppebelægning på betongulv. Bibliotekets bogsamling for voksne blev grundlagt i 1925, idet den stammer fra distriktsbiblioteket på Vibevej, der blev nedlagt i forbin­ delse med åbningen af afdelingen i Tingbjerg. Pr. 31.12 .1984 haves 38.519 bind til voksne og 26.850 bind til børn. Udlånstallet toppede i 1981 med 125.681 bind, heraf 65.742 bind udlånt til voksne. Det fore­ tog et dobbeltdyk i 1983 og 1984 med henholdsvis 109.836 bind og 97.563 bind udlånt i alt. Af mulige årsager til bevægelserne kan næv­ nes typograflockouten i 1981 og et faldende befolkningstal, som i årene 1981 og 1982 har vist sig særligt i aldersgruppen 13 - 17 år. Til­ syneladende har befolkningstallet nu stabiliseret sig i Tingbjerg. De første 10 år af bibliotekets virksomhed har været meget ind­ holdsrige, og brugerne af biblioteket og dets personale har følt sig godt tilpas med hinanden. For personalet var det en stor forandring at komme fra de rolige, reserverede lånere i Brønshøj til en placering helt tæt på de børnerige husblokke i Tingbjerg. I 1973 var ca. 2.800 af Tingbjergs ca. 7.200 indbyggere under 13 år, og mange af disse gik ud fra, at der var åbnet en ny vuggestue, børnehave eller fritidsungdomsklub, hvor man kunne more sig helt frit. Da det fåtallige personale ikke kunne over­ komme at holde styr på de op til 70 børn, der kunne opholde sig samti­ dig på biblioteket, resulterede det snart i »uroproblemer«. Til uvurderlig støtte ved løsningen af disse problemer var den op­ bakning, biblioteket fik af brugerne, kanaliseret dels gennem det før omtalte fællesråd, dels gennem Tingbjerggruppen, som er en gruppe af institutionsfolk, der tager forskellige socialpædagogiske initiativer i lokalområdet. Biblioteket fik straks plads i begge organer og følte nu, at problemerne blev mulige at klare, idet man kunne få råd og vejled­ ning af erfarne folk. Gennem fællesrådet mobiliseredes frivillige for­ ældre til en vagtordning, hvor man hjalp med at holde styr på bør­ nene, og vi havde meget samkvem med lærere og andre pædagoger, 114