HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

med håndbogslæsesalen. I den gamle avislæsesal indrettedes arbejds­ værelse. Også efterkrigstiden var præget af berusede personer. Adskillige gange måtte politiet tilkaldes til bortvisning eller udbæring af beru­ sede personer. I 1965 var det helt galt med de talrige hjemløse og sprit­ tere af »skandinavisk herkomst«, som der stod i månedsberetningen. De hjemsøgte avislæsesalen og efterlod spritflasker på toilettet. På et tidspunkt fjernedes 6 berusede personer af politiet. Man tog konse­ kvensen heraf og lukkede avislæsesalen. Aviserne blev nu overført til Frelsens Hærs dagcenter, Wildersgade 64, og et lille udvalg af fag- og skønlitteratur blev udlånt til dagcentret til brug på stedet. Hver enkelt bog forsynedes med en seddel om, at benytteren kunne hjemlåne bøger på kommunebiblioteket i Torvegade. Denne ordning varede helt frem til 1983, da biblioteket ophævede aftalen. I december 1963 påbegyndtes indretning af biblioteket til et-rums- bibliotek, væggen mellem den hidtidige læsesal og udlånet blev ned­ revet, og på læsesalens hidtidige plads indrettede børnebiblioteket sig. Adgangen til biblioteket skete nu kun ad trappen Torvegade 45. I slut­ ningen af 60erne indrettedes et nyt »ungdomshjørne« og musikafde­ ling. Til ungdomshjørnet havde man fået tre dobbelte reska-reoler og et efter datidens smag meget smukt, rundt, lyst teaktræsbord. »Hjør­ net« indrettedes lige over for indgangen til udlånet, og personalet prøvede at gøre det så indbydende som muligt ved at udstille spæn­ dende og farverige blade og bøger. Musikafdelingen fik ca. 8 pladser til pladeaflytning for voksne og et mindre antal i afdelingen for børn. De voksne lånere havde glædet sig til dette, men det blev så afgjort ungdommen, der kom til at dominere. Af månedsberetningen fremgår det, at alle 4 pladespillere i voksenafdelingen stort set var i uafbrudt funktion fra kl.14 til 20 hver dag. På børnebiblioteket var høretelefo­ nerne konstant optaget, og installationerne svigtede allerede efter den første uge og blev erstattet af mere solide. Grundsamlingen af plader var her i begyndelsen på 800, og der afspilledes på 7 dage 357 plader for 303 personer. Det var de 1 4 - 1 7-årige, der dominerede ved benyt­ telsen af musikafdelingen. I disse år arrangeredes med mellemrum oplæsnings- og forfatter- aftener, der afløste tidligere tiders studiekredsarbejde. Man havde bl.a. aftener med skuespillerne Louis Miehe-Renard, Preben Neer-

12 0

Made with