HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Da det nye bibliotek i Amagercentret var færdigt i 1974, blev musikafdelingen og høretelefonerne på børnebiblioteket på Christi­ anshavn overført til dette større bibliotek. Endelig blev der i januar 1976 sat en glasvæg op mellem børnebiblioteket og voksenafdelingen - støjtæt oven i købet. Et-rumsbibliotekstanken duede ikke rigtigt i et kvarter, hvor mange børn/unge opholdt sig på biblioteket, og selv om »ungdomsopholdsproblemet« for en stor del var løst, kom der stadig mange børn/unge medbringende et støjniveau, der var ganske natur­ ligt for dem, men generende for den ældre generation. Det havde i sandhed været en hård tørn for personalet, mens det stod på, især for børnebibliotekarerne, men også voksenbibliotekarerne led under uro­ lighederne, der var ødelæggende for det daglige arbejde og forholdet til de voksne lånere. Til gengæld lærte børne- og voksenbibliotekarer og kontorpersonale i disse år at arbejde nøje sammen ved løsning af så­ vel interne som udefra kommende problemer, og dette samarbejde er fortsat op gennem årene. Dannelsen af fristaden Christiania kom i høj grad til at præge det lokale miljø på godt og ondt og dermed naturligvis også biblioteket. I marts 1976 satte biblioteket plakater op i Christiania med appel om tilbagelevering af lånte bøger. En lille »delegation«, bestående af overbibliotekaren på hovedbiblioteket og afdelingsbibliotekaren på Christianshavns bibliotek samt 2 assistenter foretog en lille udflugt til fristaden Christiania i disse første år for at etablere en ordning vedrø­ rende indsamling af lånte bøger. Christianias postbud »Info-Inger« var svær at træffe, men det lykkedes da endelig at møde hende på trappen ind til det daværende posthus i fristaden i en sværm af sorte hunde. Omringet af nysgerrige hundesnuder og logrende haler på trappeopgangen, fremlagde biblioteksfolkene deres mission. »Info- Inger« kunne dog i et råb henover hundeflokken berolige med, at hun da ofte foretog indsamlingskampagner af bøger i husene og bagefter afleverede dem på biblioteket. I januar 1975 måtte biblioteket for første gang - og det blev ikke den sidste - tilkalde Falck, da en narkoman, der havde »fixet« på pub­ likumstoilettet, faldt bevidstløs om. Dette blev indledningen til et nyt problem, der efterhånden kom til at overskygge »spritten«, og også medførte indbrud i biblioteket og tyverier af de få likvide midler, der var at hente her. Mens de berusede fortrinsvis var ældre alkoholikere

1 2 2

Made with