HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Bibliotekerne på Christianshavn og Islands Brygge

5.000 bøger, som de havde lånt ved kampagnen i december, de tomme hylder blev fyldt op igen, og biblioteket fungerede atter normalt. Besparelsen ved nedskæringerne var ikke stor, christianshavnerne var desuden bange for at få slået det lokale miljø i stykker, bydelsstolt- heden var krænket, og ingen havde lyst til at forlade bydelen for at låne bøger andetsteds. Biblioteket er i øvrigt et af de trafikalt bedst placerede, idet det vender ud til den stærkt befærdede Torvegade med busstoppested for linierne 2, 8 , 9, 3 1, 37 ved dets indgang. Det havde på nedskæringstidspunktet det største udlån pr. indbygger af samtlige københavnske biblioteker. Med hensyn til prognoserne om indbygger­ tallet viste udviklingen, at indbyggertallet i 1980erne har været godt over 8.000, og udlånet af bøger er steget fra 166.000 i 1975-76 til 202.000 i 1983. I 1978 besluttede Københavns kommune til christianshavnernes og personalets store glæde at udvide biblioteket med 220 m2. Det var de lokaler, der blev ledige, da Instituttet for Folkemindevidenskab flyt­ tede til det nye universitet på Amager, og som lå i umiddelbar tilknyt­ ning til biblioteket. Børnebiblioteket flyttedes til de nye lokaler og ad­ skiltes effektivt fra voksenafdelingen. Voksenafdelingen udvidedes med det gamle børnebibliotek, der blev flere læsepladser, og der ind­ rettedes igen et særligt ungdomshjørne. Indgangen til biblioteket blev nu atter Torvegade 47. Den 15. juni 1981 holdtes 50 års jubilæum for indflytning i »Lagkagehuset« og indvielse af den store udvidelse. Der blev serveret vin og dertil den lokale bagers berømte store kransekage. Talerne var mange, bl. a. sagde fhv. organist Carl Bitsch: »Mod dum­ hed kæmper selv guderne forgæves, men uvidenhed kan man kureres for, bl. a. ved at slide trapperne op her i Torvegade 45-47 på Christi- anshavns bibliotek«. Foredrag og oplæsningsaftener m.v. var der nu ikke mere råd til, men ind imellem fik biblioteket tilbudt gratis arrangementer af lokale folk. I marts 1983 opførte således Ulla Nicolai fra »Mælkebøtten« på Christiania med venner »En fimbulvinters magiske kærlighed. Sange og digte«, der blev spillet, sunget, fremsagt digte og danset. Vi er nu på vor vandring gennem dette stykke bibliotekshistorie nået frem til årsskiftet 1984/85, og denne beretning skal afsluttes med en her og nu redegørelse. Bogbestanden er på omkring 75.000 bind, mod de 1.630 bøger man begyndte med for 100 år siden, og udlånet på 125

Made with