HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

ca. 140.000 bind pr. år. Personalet består af 4 voksenbibliotekarer, 3 børne bibliotekarer, 1 assistent, 2 kontorassistenter, 1 kontorfunktio­ nær og 2 kontorassistentaspiranter. Et personale, der i sjælden grad har lært at samarbejde. Aldersmæssigt er der nu på Christianshavn færre børn end tidli­ gere, færre personer i aldersgruppen 40-59 år og betydeligt flere i gruppen 35-39. Også med hensyn til erhverv og indkomst er befolk­ ningssammensætningen ændret. Arbejderne, som frem til begyndel­ sen af 1960erne var den helt dominerende klasse, udgør en svindende del, mens antallet af studenter, funktionærer og folk i liberale erhverv er øget. Samtidig med denne udvikling er service-strukturen forandret, og halvdelen af Christianshavns små butikker er forsvundet og til dels afløst af supermarkeder. Biblioteket er blevet brugt, personalet ligeledes, og brugt godt af de meget forskellige mennesker, der igennem tiderne har boet på Christi­ anshavn, ikke kun bøgerne i udlånet, men også håndbøger, aviser og tidsskrifter er flittigt blevet anvendt. Samtidig er biblioteket også ble­ vet benyttet som opholdssted, dels af dem, der ikke har andre steder at gå hen, men også af folk, som her ser en mulighed for at møde andre mennesker og få en lille snak. Det er godt at blive brugt - og det var jo just det, der fra starten i 1885 har været meningen med det hele. Biblioteket på Islands Brygge Det hele startede i 1928 i en to-værelses lejlighed på Artillerivej 70 med åbningstid mandag, onsdag og fredag fra kl. 3-8. I 1932 får biblioteket i al stilhed en læsesal med 150 bind håndbøger og tidsskrif­ ter til stor trøst for Bryggens beboere, der stadig ikke har udsigt til at få sporvogn og nedsættelse af telefontaksterne, som Bryggebladet skriver. Samme år købes en lille samling af de gode gamle billedbøger, som kan hjemlånes af forældre, der har ansvaret for, at bøgerne be­ handles pænt. Biblioteket annoncerede med nyanskaffelser, vejled­ ning i indmeldelse, kataloger osv., og da vi er i 1932 lyder overskriften på en af artiklerne: ferier, rejser og krise, hvor litteratur om disse em­ ner varmt anbefaledes til udlån fra biblioteket. Det indvendige udstyr var beskedent. Lysebrune træreoler, 2 126

Made with