HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Bibliotekerne på Nørrebro

Kredsbiblioteket Kredsbiblioteket på Nørrebro var blandt de første biblioteker, der blev oprettet i 1885. Det blev benævnt 5. kreds, beliggende i Bangerts- gade 7 over gården og omfattede oprindelig hele det daværende Nør­ rebro. I bibliotekets årsberetning 1885-86 beskrives det således: »6 værelser for en årlig leje af 850 kr., siden forhøjet til 900 kr., af hvil­ ken sum bibliotekaren betaler 200 kr., der afdrages i hans løn. Til ren­ gøring, lys og brændsel faar bibliotekaren 400 kr., idet de store lokaler ere meget vanskelige at holde varme«. Bibliotekaren havde bolig i lokalerne. Leder af biblioteket blev instrumentmager A. H. Jentzen. Bogbe­ standen var på 2.032 bind, som i 1886 forøgedes med 854 bind, en gave fra Brodersamfundets Bibliothek i Krokodillegade. Foruden lo­ kale til udlån bestod biblioteket af to læsestuer. Her var fremlagt tidsskrifter og illustrerede blade af »underholdende og belærende ind­ hold«, og endvidere håndbøger af forskellig slags. Aviser var endnu ikke kommet med, hvilket beklagedes meget, men alligevel var der en jævn fremgang i besøget. Den første årsberetning fortæller således, at besøget på læsestuen i december 1886 var på 314 personer. Udlånstallet, der indtil oprettelsen af et bibliotek for ydre Nørrebro i 1888, var det største af alle bibliotekers, steg stadig, og i 1892 flyt­ tede biblioteket til Griffenfeldsgade 4, 1. sal. Lokalemæssigt var det ikke helt tilfredsstillende, men man trøstede sig med, at placeringen i bydelen var bedre. Her lå biblioteket til 1959, hvor det flyttede til Guldbergsgade. I begyndelsen af 1900-tallet stod det klart, at forholdene på læse­ stuen i Griffenfeldsgade var yderst dårlige, hvilket også bevirkede, at besøget var faldende. Det viste sig da, at der i tilslutning til arbejdsan­ visningskontoret i Møllegade kunne opføres en bygning, som kunne indrettes til læsestue. De nødvendige bevillinger blev givet, og i slut­ ningen af 1909 åbnedes den nye læsestue med adressen Guldbergsgade 26. Som leder af læsestuen ansattes en uddannet bibliotekar, nemlig 129

Made with