HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Københavns kommunes biblioteker i 100 år

diskussion af bibliotekssagen, som følger ideerne fra Niels Neergaards artikel op. Biblioteksbestyrelsen tager spørgsmålet om et central­ bibliotek op i 1 9 0 3 , men når ikke til en løsning. I 1 9 0 7 indtræder over­ bibliotekar ved Det kgl. Bibliotek H. O. Lange i biblioteksbestyrelsen. Allerede i januar 1 9 0 8 offentliggør han i Tilskueren en artikel »Vore biblioteksforhold«, hvori han fremsætter et forslag til total reorganise­ ring af de københavnske biblioteker.3 Denne artikel blev ikke uden effekt. I løbet af 3 år næsten fordobledes kommunens udgifter til biblioteksvæsenet. Samtidig sker der noget andet, som nok også kan tilskrives H. O. Lange, selv om dette ikke står antegnet noget steds. I 1 9 0 9 indrettedes på Nørrebro en særskilt læsesal i forbindelse med arbejdsanvisningen i Møllegade. Til at forestå denne ansattes assistent ved Det kongelige bibliotek Jens Aarsbo, 3 1 år gammel, og allerede fra 1 . januar 1 9 1 0 blev han samtidig bestyrer af Griffenfeldsgades bibliotek. Han blev den første heltidsbeskæftigede medarbejder i institutionen. Dette er værd at understrege: Københavns kommunes folkebiblioteker eksiste­ rede i sine 2 5 første år kun på deltidsbeskæftiget personale. Jens Aarsbo havde som faglig baggrund 4 års arbejde på Det kongelige bibliotek. Efter 2 års ansættelse ved kommunens biblioteker blev han konstitueret som overbestyrer 1 . april 1 9 1 1 , i 1 9 1 2 fastansat som så­ dan, fra 1 9 1 4 med titel af stadsbibliotekar. Han døde i 1 9 4 4 , ledede således - med fast hånd - vort biblioteksvæsen i 3 3 år, og ikke alene ledede, men genskabte det. Reformerne lod ikke vente på sig. Allerede i 1 9 0 9 indførtes de åbne hylders princip i Griffenfeldsgade, dvs. lånerne fik selv adgang til reolerne og kunne vælge frit. Kort efter indførtes forsøgsvis samme sted den reform, at man kunne låne 2 bind ad gangen, forudsat at det ene var en faglitterær bog. Blikket er nu definitivt vendt vest på, det er de engelske og amerikanske biblioteker man henter inspiration i. Aarsbo har besøgt bibliotekerne i Islington og Croydon, og han har i Oslo gjort sig bekendt med amerikanske arbejdsmetoder for det in­ terne arbejde, dvs. bogbestandens registrering og katalogisering. I august 1 9 1 1 vedtager biblioteksbestyrelsen, at Jens Aarsbo skal ud­ arbejde forslag til en nyordning, i maj 1 9 1 2 vedtager man i bestyrelsen hans forslag om 1) antagelse af lærlinge til de underordnede poster, 2) indførelse af fælleskatalog, 3 ) opnåelse af større rabat hos Dansk Bog- I l