HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Bibliotekerne i Sundbyerne

fandtes kun i forbindelse med rengøringspersonalets udslagsvask i for­ rummet til det toilet, der var fælles for lånere og personale. Først i 1978, da der blev mulighed for at udvide lejemålet med en etværelses nabolejlighed, fik personalet rimelige arbejdsvilkår. En kraftig vækst af bogbestanden og en deraf følgende forøgelse af reolkapaciteten har gjort pladsen trang også i udlånslokalerne i de forløbne 30 år, således at hele biblioteket nu har behov for udvidelse. Sundbyvesters lånerklientel er ret varieret. Nogle bor i det oprinde­ lige villaområde og andre i de store beboelsesejendomme, der er byg­ get de senere år. Børnebiblioteket betjener mange børneinstitutioner og dagplejemødre samt beboerne fra behandlingscentret »Sundby­ vang«, og biblioteket har det procentvis største antal tilmeldte Biblio­ teket-kommer lånere i Sundbyområdet. Sundbyvester Plads er et stærkt befærdet trafikknudepunkt på grænsen mellem København og Tårnby kommune, og biblioteket har derfor en del udenbys lånere. Sundbyvesters udlån og aktivitet er vokset støt gennem årene, og dette bibliotek er i dag den største af de såkaldte mellemstore filialer. Sundbyøster bibliotek I august 1962 blev udlånsfilialen Sundbyøster åbnet for publikum. Den var indrettet i en selvstændig lav fløj af det nyopførte sociale boligbyggeri »Wittenberghus«. Bruttoarealet var 517 m2, lokalerne var store, lyse og indbydende - og tilstrømningen var så stor, at man efter kort tids forløb måtte udvide åbningstid og personale. Da den overvejende del af beboerne i det nye boligkompleks kom fra de sanerede områder i den indre by, mange af dem var børnerige familier, og da børneinstitutionerne endnu ikke var udbyggede, blev biblioteket besøgt af usædvanligt mange børn. Studerende fra flere nyoprettede kollegier fandt også vej hertil, og ikke mindst beboerne i folkepensionistboligerne »Sundparken« var glade for det nye biblio­ teks nære beliggenhed. Specielt i bibliotekets første år var de mange børn ikke blot en fornøjelse, men ofte også et problem. Biblioteket blev »værested« i højere grad end det havde kapacitet til, og vold­ somme scener var en daglig foreteelse. Man måtte derfor styrke perso­ nalet med en medarbejder, som udelukkende havde roens oprettelse som arbejdsområde. Hermed skabtes begrebet »uromedhjælper«. 149