HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Københavns kommunes biblioteker i 100 år

skabt et egentligt hovedbibliotek, og man satte nu sin lid til rekon­ struktionen af St. Nikolaj kirkebygning. Denne sag er beskrevet i af­ snittet om hovedbibliotekets historie. Der er dog en væsentlig detalje, som mere hører til i dette afsnit, idet den belyser statens forhold til Kø­ benhavns kommunes bestræbelser for at skabe et tidssvarende biblio­ teksvæsen. I september 1 9 1 7 ytrede Ernæringsrådet ønske om at flytte ind i Nikolaj, når bygningen blev færdig, fordi den stærkt forværrede for­ plejningssituation i dette det fjerde krigsår bevirkede, at rådet behø­ vede mere plads. Forslaget afvistes af kommunen, og borgerrepræsen­ tationen bevilgede det nødvendige beløb til indretning af kredsbiblio­ tek for indre by i nordre sideskib. Den 1 5 . november, 4 dage efter den højtidelige indvielse af Nikolaj Huus, som man havde valgt at kalde bygningen, skriver Aarsbo et harmdirrende brev til borgmester Ernst Kaper, hvor han protesterer mod, at staten nu med fornyet styrke kræver plads til Ernæringsrådet i bygningen. Situationen var fortviv­ let, indretningen var i fuld gang, lokalerne i Store Kongensgade var opsagt pr. 1 5 . januar 1 9 1 8 . Hvorfor kunne staten ikke finde lokaler andetsteds? »Men Statens Forhold til vore Biblioteker er jo i forvejen meget slet. Skønt Kommunens Biblioteker er Landets største Almen­ bibliotek, der i indeværende Aar tilsammen udlaaner ca. 8 5 0 .0 0 0 Bind Bøger, deraf over 2 0 0 .0 0 0 Bind Faglitteratur, modtager de ikke en Øre i Støtte fra Staten. I Forhold til den Pengeunderstøttelse, Staten aarlig yder Folkebibliotekerne rundt i Landet, skulle Københavns Folkebiblioteker iaar have et Statsbidrag af 1 2 0 .0 0 0 Kr., men de faar som sagt intet . . . «. Her anslås et tema, som skal bearbejdes særskilt i et senere afsnit. Sagen behandledes i flere møder i borgerrepræsenta­ tionen, og dens udfald blev, at man føjede staten og lod Ernærings­ rådet flytte ind. Resultatet: Kredsbiblioteket for indre by og hoved­ biblioteket forenedes først ved indflytningen på Kultorvet i 1 9 5 7 , og børnene i den indre by fik også først deres eget bibliotek i dette år. Men hovedbiblioteket i Nikolaj stod komplet i efteråret 1 9 2 1 , og i mellemtiden var resten af Aarsbos nyordningsplaner realiseret. I kon­ sekvens heraf ændredes institutionens navn i 1 9 1 7 til Københavns kommunebiblioteker . Bibliotekssystemet var centraliseret, med fælles indkøb, fælles kataloger, heltidspersonale og afdelingerne ude i byen opdelt i kredsbiblioteker og filialer. Rådhusbiblioteket, som var opret- 13