HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

i kvarteret omkring Nygaardsvej, skurrer lidt i ørerne på det nye publikum. Den strålende belysning - en sand velsignelse for persona­ let - får os til at se flere snavsede hænder end før, men da vi jo har fået vor egen vaskekumme, kan vi også lettere føre en strengere kurs. For de mange forældre, der vægrede sig ved at sende børnene ind i de mørke sidegader omkring Nygaardsvej om aftenen, er det en stor bero­ ligelse, at biblioteket nu ligger på et så lyst og befærdet strøg. Antallet af lånere indenfor de yngste årgange er også taget stærkt til, dels af ovennævnte grund, dels på grund af miljøet«. Lånerne strømmede til, og har gjort det siden. Biblioteket med den centrale beliggenhed i et stort trafikkryds, og med den langt større plads, det rigelige dagslys, den gode elektriske belysning, blev et attraktivt sted, og selv om man inden 1953 havde haft til hensigt at give biblioteket en ny og bedre plads i en nybygning i nærheden, har filialen haft til huse i denne ejendom lige siden, og vil sikkert have det i mange år i fremtiden, især da det ved skæbnens gunst i 1979 lykkedes at få et længe næret ønske opfyldt, nemlig erhvervelsen af hele byg­ ningen til biblioteksformål. Ved fraflytning af et rodekontor og en beboelseslejlighed fik biblio­ teket rådighed over hele ejendommen, og fik tilmed bevilling til en næsten total ombygning. I stueetagen ligger nu ekspeditionsafdelin­ gerne med aflevering og udlevering af bøger, og avis- og tidsskrift­ læsesalen. På 1. sal ligger børnebiblioteket, der er blevet et stærkt be­ søgt værested for kvarterets børn. På 2. sal befinder voksenbiblioteket og ungdomsafdelingen sig. Også her har man fået bedre, omend ikke ideelle forhold. På 3. sal findes bibliotekets kontorer m. m. Her er der endnu udvidelsesmuligheder for arrangementsrum, eventyrrum, stu­ dieceller, foredrags- og udstillingslokaler. Men disse står på grund af tidernes ugunst ubenyttede hen, afventende bedre tider, for at blive udnyttet til mange gode formål. At østerbroerne, også helt ud i denne »udørk« er biblioteksmindede, viser tallene for dette, det nu tredjestørste distriktsbibliotek i kommu­ nen. Udlånet var i det første år 1922/23 på 24.892 bind, nu nærmer det sig Vi million.

Made with