HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

bibliotekerne på Nørrebro og Vesterbro markerede sig på dette felt i slutningen af 1 9 4 0 -erne. Endelig udskiltes betjeningen af de unge i bibliotekernes voksen­ afdelinger som et speciale. Typisk for perioden begyndte det i det stille, uden vedtagelser og bevillinger. Inspirationen kom fra børne­ biblioteksinspektør Helga Mollerup, som på biblioteksskolen talte ind­ trængende til de studerende om behovet for, at de unge fik den til­ strækkelige vejledning, så de ikke gik vild i overgangen fra børne­ bibliotekets kendte og overskuelige indretning til voksenafdelingens mere komplicerede tilbud. Et par bibliotekarer fik tilladelse til at gøre tjeneste i et børnebibliotek i et år for at få den fornødne baggrund for at virke som ungdomsbibliotekarer. Ved fødselsdagssammenkomsten i november 1 9 4 7 var Biblioteksarbejde blandt unge emnet for aftenens foredrag, og i vinteren 1 9 4 9 - 5 0 mødtes 1 6 bibliotekarer i en studie­ kreds: Hvad kan vi gøre for lånere mellem 1 4 og 1 8 år? Bestræbelserne kom til at gå ud på, at der i hvert bibliotek skulle være en bibliotekar i afdelingen for voksne, som særlig tog sig af de unge, herunder plejen af den særlige ungdomsreol, biblioteksorientering for afgangsklas­ serne og samarbejdet med de lokale ungdomsforeninger og -klubber. København var på det tidspunkt godt forsynet med ungdomsklubber for de 1 4 - 1 8 -årige, derfor kom det ikke på tale at indrette bibliote­ kerne på at drive egentlig klubvirksomhed. Efterhånden udskiltes bogvalget til ungdomsreolerne fra bogvalget til voksne, og man udgav sin egen ungdomskatalog: Bøger til fritiden, som kom i første udgave i 1 9 5 3 . Katalogen sigtede specielt på de yngste unge, på overgangen fra børnebibliotek til voksenbibliotek. Alt dette kan lyde meget selvfølge­ ligt og banalt nu, men det var det ikke i 1 9 4 0 -erne og 1 9 5 0 -erne. Dette blev også et af de områder, hvor København kom til at danne forbil­ lede for andre danske biblioteker, og da opbygningen i 1 9 5 7 kulmi­ nerede i indretningen af en særskilt ungdomsafdeling i det nye hoved­ bibliotek, blev den også et mønster for andre biblioteker. Ungdoms­ bibliotekarerne føjede et nyt aspekt til det udadvendte biblioteks­ arbejde ved ikke alene at invitere forskellige grupper til biblioteket, men også at gå ud i ungdomsklubber og lignende, for at træffe de unge dér, hvor de plejede at mødes. Endnu et udtryk for ønsket om at demokratisere biblioteksbenyttel­ sen var det udlånsreglement, som trådte i kraft 1 . april 1 9 4 8 , hvor de 18

Made with