HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Børnelæsestuen på Nørrebro, som tegneren Djalmar Christofersen gengav den i Social- Demokraten 2 7 . februar 1 9 1 6 . Teksten fortæller, at der var 8 0 siddepladser, men at der kunne komme indtil 2 0 0 børn daglig. Bestyrerinden indøvede jævnligt børnene i ordens­ reglerne, og børnene opførte sig »mønsterværdigt«, som det ses på billedet.

og sociale forventninger til børnebiblioteket med sine egne bibliote­ kariske idealer. Hun udviklede et bogligt miljø for børnene, holdt eventyrtimer, satte klubarbejde i gang, spillede komedie med børnene m. v. Desuden udbyggede hun samarbejdet med skolerne og organise­ rede bogvalgsarbejdet til de eksisterende børneafdelinger. Biblioteket på Vesterbro blev et fast brohoved for alt fremtidigt børnebiblioteksarbejde i København. Jens Aarsbo nåede inden sin død i 1 9 4 4 at se endnu tre børnebiblioteker nyoprettet indenfor KKB, nemlig Østerbro 1 9 3 7 , Frederiksholm (filial af Vesterbro) 1 9 3 9 og Brønshøj 1 9 4 0 . Og endelig i 1 9 4 5 blev de to sidste børnelæsestuer på Nørrebro og Ydre Østerbro udbygget til rigtige børnebiblioteker. Helga Mollerups fornemme pionerindsats for børnebiblioteksarbej­ det hører til de store bedrifter i dansk folkebibliotekshistorie. Med de københavnske børnebiblioteker som basis var hun i de følgende årtier stærkt med til at præge udviklingen i hele børnebibliotekssagen. Hun førte sine ideer og tanker frem i alle faglige organer for at udbrede kendskabet til og respekten for børnelitteraturen og for at forbedre børns adgang til varieret og værdifuld læsning. Det var også målet for de skolebiblioteker, der ligesom børnebibliotekerne var på vej frem, 54