HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Børnebibliotekerne sit fremsyn. Kredsen omkring hende af børnebibliotekarer, elever og andre medarbejdere var vokset gennem årene, og hendes åbne sam­ arbejdsform og evne til at dele alle faglige problemer med sine med­ arbejdere havde skabt et usædvanligt inspirerende arbejdsmiljø. Men samtidig var personaleudskiftningen hele tiden stor. Udbygningen af børnebiblioteksarbejdet landet over tiltrak mange københavnske børnebibliotekarer med flere års praksis og værdifuld erfaring. Med Helga Mollerups afsked var en vigtig epoke i børnebiblioteker­ nes historie slut, og det blev næsten symbolsk understreget ved biblio­ tekslovrevisionen i 1 9 6 5 , da børne- og skolebibliotekerne igen blev ad­ skilt og ført tilbage til henholdsvis folkebibliotek og folkeskole. Umiddelbart så det ikke ud til at gøre den store forskel i det daglige arbejde. Som følge af visse bestemmelser i loven fortsatte den fælles administration, det fælles bogvalgsarbejde og den fælles klargøring og registrering i børne- og skolebibliotekernes kontor, som den nye beteg­ nelse for den tekniske afdeling nu blev. Ude i afdelingerne derimod mærkedes ændringen omgående. Det hidtidige reglement, der var fælles med skolebibliotekerne, definerede børnebibliotekets lånere som de 9 - 1 4 -årige med en overgangsordning for de 1 4 - 1 6 -årige. Nu blev der indført et enhedsreglement for alle folkebibliotekets lånere uden aldersbegrænsning, gældende i alle bibliotekets afdelinger. Dermed var en stor ny lånergruppe, førskole­ børnene og deres forældre retfærdigvis blevet ligestillet med andre lånere i børnebibliotekerne, men bogbestanden var slet ikke sammen­ sat til at imødekomme deres behov. Desuden var låneperioden nu en måned som i voksenafdelingerne, og der var adgang til ubegrænset hjemlån, mens man hidtil kun havde kunnet låne højst tre børnebøger ad gangen i fjorten dage. Det blev en stor og udgiftskrævende opgave i de følgende år at ud­ bygge specielt småbørnsbogbestanden til de nye behov, og samtidig havde skolebibliotekerne store ønsker og planer om fortsat udbygning af deres samlinger. De bevilgende myndigheder viste forståelse for løs­ ningen af opgaverne, men lokale- og personalekapaciteten i børne- og skolebibliotekernes kontor lod sig kun udvide til en vis grænse, selv om alle arbejdsgange blev forenklet mest muligt. Den største rationaliseringsgevinst opnåedes ved at afskaffe alle kortkataloger til fordel for den landsdækkende trykte katalog i bog­ 59