HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Afdelingen for særopgaver og Biblioteket-kommer

ner skulle have et bibliotek, og at virksomheden skulle foregå i sam­ arbejde mellem folkebibliotekerne og værnene. Denne plan blev posi­ tivt modtaget i København og ført ud i livet i de kommende år. Den næste store opgave, der blev taget op, var biblioteksbetjeningen af ældre. Antallet af ældre medborgere forøgedes stærkt, og der blev bygget mange nye plejeinstitutioner. Stadsbibliotekar Frode Jensen foreslog derfor, at spørgsmålet blev taget op, og resultatet var, at alle ældreinstitutioner i Københavns kommune efterhånden fik en eller anden form for biblioteksbetjening. Endnu et arbejdsområde er kom­ met til - nemlig fængslerne. Der havde tidligere været et vist sam­ arbejde mellem Københavns kommunes biblioteker og Københavns fængsler, men først i 1 9 7 6 blev der indgået en aftale mellem de to institutioner, og der blev ansat en faguddannet bibliotekar i fængs­ lerne. Afdelingen for særopgaver har nu biblioteksbetjeningen af 1 0 3 institutioner: hospitaler - ældreinstitutioner - Københavns fængsler samt Biblioteket-kommer lånere i den indre by. Et spændende, enga­ gerende arbejdsområde med en stor berøringsflade til mange forskel­ lige befolkningsgrupper. I tidens løb har afdelingen betjent i alt 1 3 5 institutioner. Mange er gledet ud igen, når der ikke længere var brug for en biblioteksbetjening, og andre er kommet til, når nye behov op­ stod. Et tegn på fleksibilitet og på at afdelingen har kunnet tilpasse sig samfundets udvikling. Om Særafdelingens lokaler Fhv. afdelingsbibliotekar Axela Ørvig, der gik på pension i 1 9 6 6 , for­ tæller om Særafdelingens arbejdsvilkår: »Den 1 8 . august 1 9 4 7 startede Særafdelingen sit kontorarbejde i Nikolaj Kirke i et lokale, der havde været brugt som skakstue. Her var plads til den daværende fællessamling samt 3 skriveborde. Personalet bestod af 1 bibliotekar og 1 kontorist + undertegnede. Det var et udmærket lokale til sommerbrug, men om vinteren måtte vi rykke skrivebordene så langt væk fra vinduerne som muligt, og endda sidde indhyllet i tæpper. Vinduerne gik fra gulvet og nogle meter op, det var nemlig kirkevinduernes øverste og særdeles utætte spidsbuer. Sær­ afdelingens bogbestand voksede heldigvis ret hurtigt med opgaverne, 65