HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Særafdelingen - født i dølgsmål - blev både døbt og konfirmeret og fik eget budget«. Denne noget utraditionelle start dannede baggrund for en mange­ årig og energisk indsats på et næsten uopdyrket biblioteksområde. Flere af de bibliotekarer, der dengang med stort gå-på-mod gav sig i kast med opgaverne, mindes stadig denne tid som en spændende ud­ fordring - og, anstrengelserne kronedes med held! Bogbestanden vok­ sede langsomt, men sikkert - personalet øgedes, udlånstallene steg stærkt - og i »de gode tressere« fik man tillige bedre indretning af selve bibliotekslokalerne. I dag råder Afdelingen for særopgaver over en fællessamling og en række mindre institutionsbiblioteker, hvis bogbestand er sammensat med henblik på den pågældende institutions lånere. Institutions­ bibliotekernes grundfunktion - udlån af materialer - opfyldes gennem et tæt samarbejde med Afdelingen for særopgaver og Hovedbibliote­ ket, idet institutionsbibliotekerne er så små, at de ikke kan være selv­ forsynende. Helt fra starten og mange år frem var der tale om en vis censur ved anskaffelserne til patientbiblioteker, ikke politisk eller religiøs, men med henblik på ikke at skade patienternes psykiske tilstand gennem bøgernes handling. Den almindelige opfattelse i dag er dog, at patien­ ters læsning ikke skal censureres, men at de tværtimod har ret til og gavn af frit at vælge det læsestof, de har lyst til. Tilbuddet i Særafdelingen er således principielt et bredt udvalg af det, som Københavns kommunes biblioteker i øvrigt kan tilbyde. Men en række særlige behov gør sig gældende for vort publikum. Således er der en relativ stor gruppe læsehandicappede, samt mennesker, der på grund af medicinens bivirkninger har fået synsforstyrrelser. I dag kan man tilbyde disse mennesker alternativer til almindelige bøger, f . eks. lydbøger, stor-skrift bøger og letlæsningsbøger. I institutionsbibliote­ kerne skal der også være mulighed for at få besvaret spørgsmål af en­ hver art. Behovet for håndbøger og leksika er derfor indlysende, og selv et mindre bibliotek må have en grundstamme af opslagsbøger og andre hjælpemidler til lånerne. Det er vigtigt at give et varieret til­ bud, selv om pladsen er begrænset. Også forskellige audiovisuelle materialer er velegnede. Af største værdi for syge og handicappede er således musik på plade eller bånd. 72