HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

hånden i omfang nærmede sig 100.000 bind og omfattede næsten alle litteraturens områder. Dette bibliotek stillede han i årene 1 7 7 8 - 9 8 til rådighed for alle interesserede, også til hjemlån, og han skabte således byens første offentlige bibliotek. Han havde planer om at testamen­ tere biblioteket til offentlig brug, men måtte beslutte sig for at sælge det. Det blev Det kongelige Bibliotek som overtog bogsamlingen, hvorved den fremover kun delvis blev tilgængelig for almenheden. Mens den danskfødte jernværksejer Carl Deichmann i 1 7 8 0 skænkede sin bogsamling til Kristiania By og således lagde grunden til Oslos kommunale biblioteksvæsen, varede det næsten 1 0 0 år, før Køben­ havns kommune genoptog den biblioteksvirksomhed, Suhm havde måttet indstille. Som ved et skæbnens spil kom det, der senere skulle blive til Nor­ dens største folkebibliotek, til at ligge på Kultorvet, på nabogrunden til det sted i Pustervig, hvor vort første offentlige bibliotek havde lig­ get. Nedrivningerne af de gamle huse begyndte i 1 9 5 5 og biblioteks­ væsenet kunne allerede to år senere overtage lokalerne i det nye kom­ pleks. Den 1 7 . juni 1 9 5 7 åbnede biblioteket for lånerne. Drømmen om et tidssvarende bibliotek var gået i opfyldelse. Hovedbiblioteket dispo­ nerede da over et areal på 5 .6 1 0 m2brutto. Det nyindrettede bibliotek blev overmåde godt modtaget og omtalt: »Festlige publikumslokaler, gode materialer, enkel og god smag præger rummene overalt,« siges det i Bogens Verden 1 9 5 7 . Kunstfonden tog lidt senere initiativ til, at der blev udskrevet en konkurrence om udsmykning af to vægflader på hver 3 x 1 0 meter i centralsalen. Man valgte Mogens Andersens idé­ forslag, og vi kan i dag glæde os over at have et af hans hovedværker på Kultorvet, i Biblioteksgården, som bygningen blev kaldt. Samtidig med åbningen af det nye hovedbibliotek nedlagdes distriktsbiblioteket i Helligåndshuset i Valkendorfsgade og udlånsfilia­ len i Borgergade. Bogbestandene overførtes til hovedbiblioteket, hvor de, sammen med de bøger, der kom fra Nikolaj, udgjorde et antal på ca. 1 8 0 .0 0 0 bind. Modsat Fr. Schlegels forslag indgår den almene og den specielle bogbestand altså her i et hele, samlet i et bibliotek. Også avislæsesalen, der midlertidigt havde haft til huse i distriktsbiblioteket i Torvegade, kunne nu flyttes til Kultorvet. Men den afgørende nyhed i dansk folkebiblioteksvæsen var indførelsen af fagsalprincippet. Fagsalprincippet, det fagsalsdelte bibliotek, - hvad er så det? Ja, 84