HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Bibliotekerne i Brønshøj

Kredsbiblioteket Da Brønshøj blev indlemmet i Københavns kommune i 1901 fulgte der ikke et bibliotek med i købet, som det var tilfældet i et par af de andre indlemmede distrikter. Der havde ganske vist været en eller anden form for bibliotek i området, for der eksisterer en udlånsprotokol, som registrerer udlån af bøger fra 1. august 1898 til 30. september 1903, men af hvilken art dette bibliotek har været, eller hvor det har haft til huse, vides ikke. Der har vel været tale om lejebibliotek, drevet på privat basis. Det har formodentlig været nedlæggelsen af dette bibliotek, som gav anledning til, at en kreds af Brønshøj-borgere foranstaltede en indsamling af underskrifter på et andragende til Københavns kom­ mune om oprettelse af et folkebibliotek i området. Underskriftindsam­ lingen fandt sted sidst i 1903 og forestodes af den lærer J. Tørning, som senere blev bibliotekar på stedet i næsten 20 år. Magistraten sendte brønshøjbeboernes andragende til Valdemar Vedel, overbestyreren for Kommunens Folkebiblioteker, og udbad sig en erklæring fra biblioteksbestyrelsen om sagen. Valdemar Vedel sammenfattede bestyrelsens drøftelser i en lang skrivelse til magistra­ ten. Heri påpegede han tre mulige modeller for et bibliotek, hvoraf han på forhånd syntes at udelukke de to første, nemlig oprettelsen af et regulært bibliotek af samme tilsnit som andre steder i byen, eller etablering af et bibliotek på privat lokal foranstaltning, som med tiden kunne overtages af kommunen. Med den stille resignation, som biblioteksfolk til alle tider har lært at anlægge over for de bevilgende myndigheder, valgte Valdemar Vedel, at redegøre i detaljer for den tredje og billigste løsning, den som magistraten nok ville foretrække. Den gik ud på at oprette en filial på Brønshøj skole af et af de store kredsbiblioteker inde i byen - ikke et selvstændigt bibliotek, men en slags bestillingskontor, hvor man kunne rekvirere bøger efter katalo­ ger til senere afhentning. »Man skulde tro«, skriver Vedel om denne ordning, »at den for Eks. ved Hjælp af de elektriske Sporvogne, der 94