HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

stadig kun tre timer om ugen, udlånstallene var stadig lige små, og Tørning oppebar stadig kun de 60 kr. i kvartalet, som magistraten op­ rindelig havde betænkt ham med, ligesom rengøringsdamen stadig pænt måtte klare sig for sine 10 kr. i kvartalet. Ved verdenskrigens udbrud blev der tillagt nogle biblioteker i yder­ distrikterne en ny, speciel funktion, nemlig forsyningen af sikrings­ styrkens mandskab med læsestof. Der blev indrettet læsestuer, hvor blade, tidsskrifter og delvis skrivematerialer blev stillet til rådighed for de indkaldte, ligesom der til hjemlån blev indkøbt et vandrebiblio- tek, som cirkulerede mellem læsestuerne. Biblioteket i Brønshøj var et af de steder, som måtte påtage sig denne udvidelse af det normale ar­ bejde, men da der på samme tid blev indrettet en læsestue i Husum Asyl, som jo lå nærmere Vestvolden og soldaternes indkvarteringsste­ der, har Brønshøj formentlig ikke mærket noget stærkt øget arbejds­ pres. Et sådant afspejler sig i hvert fald ikke i udlånstallene for disse år. Muligvis som følge af det ekstra ansvar, som driften af en bered­ skabslæsestue medførte, forhøjedes Tørnings løn i 1914 til 70 kr. i kvartalet, men rengøringsdamen måtte hele krigen igennem nøjes med sine vante 10 kr. Tørning trak sig tilbage som bibliotekar ved udgangen af 1922 og efterlod sig et lille, men efter forholdene velfungerende bibliotek. Det følgende år blev biblioteket betjent af skiftende bibliotekarer fra kredsbiblioteket i Griffenfeldsgade, men i maj 1924 tiltrådte Grete Karl Sørensen som fast bibliotekar i Brønshøj, en stilling som hun bevarede til sin fratræden i 1966. Hun var vokset op i Rytterskolen, hvor hendes far en overgang havde tjenestebolig i sin egenskab af in­ spektør ved Brønshøj skole. Hun havde som ung pige været låner på biblioteket, og nu rykkede hun altså ind som daglig leder. Hun har skildret sine indtryk af sine første år i biblioteket: »Nu var skolebor­ dene (i udlånslokalet) væk, men forholdene var ret primitive. Telefon havde vi ikke; vi måtte gå på kroen gennem skænkestuen, når vi skulle telefonere. Man kom ind i en gang, med den senere læsesal til højre og udlånet til venstre. Halvdelen af gangen var skilt fra. Der havde vi vores »spisestue«. - De første år var vi to om aftenen, én i middagsåb­ ningstiden (stadsbibliotekaren holdt ellers ikke af at man var alene; men jeg var jo »gammel« - hele 23 år). Der var jo heller ikke så mange lånere endnu (ca. 800); de kom først, da kloakeringen kom til Brøns­ 96