545170876

30 At være intet eller at være ulykkelig. Et bedrøveligt Valgl Og en slet Belønning for al den Umage det har kostet Eder. Kunne I følge mig — -------(men det kan I ikke), Kunne I følge mig bag hine lyksalige Scener Og see Elendighed glad og Dyden belønnet, Det er ingen Skygger, som Kunsten har skabt, Ingen Evigheder af Marmor. Det er de Redeliges Feist og de Christnes Triumph. En herliggiort Natur og et fornyet Eden. Smukkere end Eders Hesperiske Haver og smukkere end det hele Elysium. Men der kan I ikke følge mig; Det er for min gamle Arist og alle Dem ligne Ham Ærværdige Skygge 1 Til Lykke med Din Grav! Den var Dit kiæreste Ønske og Din største Lykke; Verden fortiente kun Din Foragt. Og var og den Klode vel værd et Ønske? »Hvor Ærlighed er vis Forliis, »Enfoldighed biir dræbt af Kunster, »Hvor Gudsfrygt holdes kun for Dunster, »Og Diævlen er kun Pøbiens Riis. »Hvor den af Støv til Ærens Top »Med megen Omsorg biir optrækket, »Som veed at bukke for den Krop, »Hans Hierte ønskte var radbrækket. Saadan skildrede den ypperligste Sanger i Norden den, Og saaledes dømte Du om den. Naar jeg skrev Historien af Dit Liv, Saa skulle dette Stykke af din Moral ey udgiøre den mindste Deel. Der hører meere til at foragte Lykken end til at besidde den. Men jeg skriver kun Erindringen af Dit Liv; Og Dine Fortienester maa være Din Lovtale. En retfærdig Dommere, en redelig Ven og en kiær Fader Udgiorde Din Caracteer og Din Lykke. Kunne Dine Børns, Dine Venners, Og alle erkiendtlige Borgeres Ønsker giøre Din Skygge levende igien. Saa skulle Dine graae Haar være Deres Helligdom; Og Dine Raad Deres Domstoel. Men nu skal Din Grav være Deres Alter Og Dit værdige Støv Være baade Deres Erindring og Exempel.