FruJulieSødringFødtRosenkilde

97

»og saa kunde han ved saadan en lille Ting blive aldeles ude af sig selv. Saa rullede han sig sammen i de underligste Vridninger, slog det store, krøllede Haar hélt ned i Panden, og man vidste ikke, om han lo eller hvad det var, han foretog sig, men han endte i Almindelighed med at ligge nede paa Gulvet.« Det er med fuld Ret sagt om Fru Sødring, at hun var ganske jævn populær. En Dag i Begyndelsen af halvfjerdserne gik hun nede ved Gammelstrand i Samtale med sin Datter Johanne, da en Herre hilste hende. Hun var saa optaget af sin Samtale med Datteren, at hun kun gav et lille kort Nik til Siden. »Hvem mon det dog var?« spurgte hun sin Datter. Nogle Dage efter traf hun i et Selskab sammen med Oberst Holten, der leende fortalte hende, at Kong Christian den Niende havde sagt til ham: »Fru Sødring vilde nok ikke kjende mig forleden Dag nede ved Stranden!« I Maj 1876 spadserede hun en Formiddag, ligeledes med sin Datter Johanne i Charlottenlund Skov, og de toge Plads paa en Bænk. I det samme kom Enkedron­ ning Caroline Amalie gaaende med sin Hofdame Frøken Rosen , og efter dem fulgte en Lakaj. I Frastand hørte Fru Sødring, at Frøken Rosen meget højt meddelte Dronningen, hvem det var, som sad paa Bænken noget derfra. Dronningen smilede og svarede: »Aa, det var morsomt!« Fru Sødring rejste sig, da Dronningen kom hende nær, og gik hende imøde. Caroline Amalie rakte begge Hænder ud imod hende og udtalte sin Glæde over Nicolaj B øgh : Fru Julie Sødring. 7 højt eller lavtstaaende. Og allevegne var hun lige

og ensoverfor Alle, enten det saa var