FruJulieSødringFødtRosenkilde

100 ned igjennem Københavns Gader, véd, i hvor høj Grad hun var Gjenstand for de Forbigaaendes allerstørste Opmærksomhed. De fixerede hende fra Top til Taa, smilede paa allervenligste Maade og standsede, naar hun var kommet forbi, for ogsaa at nyde hende paa Ryggen. En Formiddag gik hun over Amagertorv og saae dér en Mængde dejlige Pigeonæbler hos en Sælgekone. Hun fortalte senere: »Det var et uhyre sværlemmet Fruen­ timmer og ganske violet i Hovedet. Jeg gik hen til hende og sagde ganske stille og sagte: »Hør, kan jeg ikke faa de Pigeonner sendt hjem?« Saa satte Konen begge Hænderne i Siderne, saae straalende paa mig og sagde: »Om De kan faa dem sendt hjem? Jo, det véd Gud, De kan, Fru Sødring.« Saa rejste hun sig op og raabte med en vældig Stemme: »Peter! Peter! Bring de Pigeonner til Vestervold 3 til Fru Sødring fra Teatret!« Jeg blev ganske ulykkelig og luskede af; for Folk saae efter mig.« Hun kunde mindst finde sig i Publikums Paatrængen- hed, naar en alvorlig eller poetisk Stemning hos hende krævede Ensomhed — i Kirken eller ude i Naturen. En Dag sad hun paa en Bænk i »Dyrehaven« og glædede sig ved at nyde Skovensomheden. Stedet var afsides, og hun troede sig sikker. Da kom der spadserende en Dame, og da denne paa dette ensomme Sted saae den bekjendte Skuespillerinde, stillede Vedkommende sig op, stiv som en Støtte, og betragtede hende. Da blev Fru Sødring saa opbragt, at hun rejste sig og sagde: »Herre­ gud, kan De da ikke begribe, det er uforskammet at