FruJulieSødringFødtRosenkilde

101 Dem, at stille Dem saadan op og besé mig!« Damen forsvandt i en Fart. Værst var det hende dog, naar hun gik i Kirke. »Det følger af sig selv, at jeg dér vil være i Stilhed og ube­ mærket, og saa vækker jeg altid Opmærksomhed og bliver bekigget,« sagde hun. Man kan ikke undres over, at hun tilsidst udtalte: »Jeg har Lyst til at trække mig tilbage; jeg er træt, og jeg trænger til at kunne gaa ned ad en Gade i Fred.« Be­ rømmelsens Offentlighed havde hun faaet Mér end Nok af. Fru Sødring var en stor Ven af Folkelivet og en ud­ mærket Iagttager af de mange smaa Tildragelser, hun blev Vidne til paa sine Spadsereture. Ligesom hun var en varm Patriot, var hun ogsaa stærkt optaget af sin Fødebys Liv og Udvikling. Hendes Kjærlighed til Naturen gav sig Udslag i den Interesse, hvormed hun omfattede Hovedstadens Haver og Anlæg, og hun var ingenlunde altid venlig stemt mod den Borgmester, der havde disse An­ liggender under sig. Hun vilde have overmaade mange Buskads- og Blomsterpartier indrettet rundt omkring, hvor det var muligt, Springvande skulde kvæge, for- skjønne og lyde melodisk, og der skulde være Over­ flødighed af Bænke. Men disse Anlæg maatte ikke af- spærres. Hun hadede Stakitværker: »naar man anbringer saadan Noget, saa opdrager man ikke Folk til Moralitet — for mange Forbud bevirke Overtrædelse men man skal opdrage Folk til at indse, at alt Sligt er voi fælles Ejendom, som vi skal glæde os ved, og som vi skal enes om at passe paa. Saadan gjør de i de sydlige Lande!«