FruJulieSødringFødtRosenkilde

103

hun forstod alle Kunstarter og skattede dem alle højt, men næst efter Skuespilkunst, Musik og Digtekunst, som hun kom i udøvende Forhold til, tror jeg, Malerkunsten var hende kjærest. I sine raske Dage, besøgte hun meget Udstillingerne paa Charlottenborg, og jeg har Indtryk af, at blandt den Tids danske Genremalere var Carl Bloch hende den kjæreste. Engang sagde hun: »Har De no­ gensinde set Nogen male Øjne som han, baade skjønne og komiske, som nu f. Ex. den vrede Mand i den Værts­ husscene, som han kalder »gamle Fyre«, De véd ham, der skeler saadan og saa skelede hunselv med en aldeles ubeskrivelig komisk Virkning. Hun var ligefrem forbitret over den overlegne Maade, hvorpaa Rigmænd ofte gjøre Bestillinger hos Kunstnere, som om det var en Naade, at de vilde kjøbe Billederne, istedetfor at de burde prise sig lykkelige ved at faa. dem i Eje. Da hun selv engang kjøbte et Maleri, skrev hun til vedkommende Kunstner: »Vil De vise mig det Ven skab, at jeg maa blive den lykkelige Ejer af Deres smukke Arbejde?« Hvad hendes Læsning angaar, da blev denne med Aarene mere og mere omfattende og dyberegaaende; hun havde Meget at indhente fra sin Barndom og tidlige Ungdom, og hun tog alvorlig fat, læste ypperlig og be­ varede det trofast. Hun har fortalt mig, at den første Bog, hun kjøbte, efter at hun som ung Pige selv havde faaet Indtægter, var St. Hilaire: Napoleons Historie. Af Romanforfattere satte hun Dickcns højst. Senere hen Livet bestod hendes Læsning mest i etiske Afhandlinger, Biografier, kort sagt: saadanne Skrifter, der kunde lære hende at leve. Hun sagde: »Jeg elsker de Bøger, hvori