FruJulieSødringFødtRosenkilde

Det, jeg læser, maaske kan indtræffe for mig selv to eller tre Dage efter, at jeg har læst det. Saa er jeg bleven undervist i, hvorledes jeg skal skikke mig i det. Saaledes skal Kunsten være til for Livet, først da ud­ fylde de og forklare hinanden; uden det har Literaturen eller Kunsten ikke virkelig Værd for mig. Nogle Men­ nesker har deres Talenter — ligesom Urtekræmmerne deres Varer — liggende i smaa Rum; men jeg vil, at de allevegne skal træde frem og beaande hele Livet og enhver nok saa prosaisk Gjerning.« I Forbindelse hermed anfører jeg følgende Ytring af hende: »Naar jeg i en god Bog kommer til Noget, der rigtig griber og fylder mig, saa maa jeg lægge Bogen til Side og foretage mig en eller anden huslig Gjer­ ning.« Den saakaldte moderne, realistiske Retning i Litera­ turen var hun ikke Tilhænger af; i alt Fald syntes hun ikke om dens Sprog. I Oktober 1884 sagde hun: »Det er underligt, at man slet ikke længer har Lyst til at for­ tælle simpelt og jævnt, naturlig og lige ud ; nu skal Alting gjøres pikant. Tit, naar jeg læser vore nyere For­ fattere, kommer jeg til at tænke paa en lille Pige i Koret ved Det kongelige Teater. Hun var mig meget hengiven. Saa en Dag kom hun med et Par Maanedsroser og gav mig dem. Jeg lugtede til dem; hun havde hældt Eau de Cologne paa dem. Saadan bære mange af de mo­ derne Forfattere sig ad « Vilde man spørge, om Fru Sødring i det Hele, da hun blev ældre, stod i stærk Opposition til alt det Nye, der brød frem i Tiden, saa maa der svares Nej. Det Uréne, Sjofle, Hadet, Ufordrageligheden, Overfladiskheden, Tendensen i Kunst og