FruJulieSødringFødtRosenkilde

i °5

Videnskab, kort sagt: de mangfoldige Misvisninger, som Tiden i hendes senere Aar var fuld af, ja, dem sørgede hun over, af dem følte hun sig frastødt. Men den Sand­ hedssøgen, som hun mærkede rundt om sig, var hun glad over; hun ménte, at den maatte føde Personer. Gammel i Sind blev hun aldrig i den Forstand, at hun udelukkede sig fra Tidsbevægelserne og med Stivnethed ene saae tilbage til de Tider, da hendes Virksomhed var paa sit Højdepunkt, og saa fordømte Alt, som kom frem, efter at hun var traadt tilbage. Derfor kunde hun i sine senere Aar skrive til mig: »Af Aar er det en gam­ mel Veninde, De har; men jeg er ung i min Følelse og Tanke, ja, jeg har aldrig været yngre. Maa jeg blot være rask, skal jeg nok leve og virke for og med alle mine Kjære« . . . . »Det var morsomt at være med, med som i gamle Dage; jeg mener, at jeg gjærne vilde være ved Kræfter som før, saa skulde I sé Løjer.« . . . . »Der er en saa underlig Fart i mig i denne Tid — jeg er ikke langsom nok; jeg tror, det ligger i Frosten og det dejlige Solskin ude og Kakkelovnsvarmen inde i min rare Stue, og saa de kjærlige Tanker, jeg hører fra mange Venner.. . . Ja, lad os holde fast ved Det, der i Sand­ hed griber vor bedste Følelse, holde fast ved alle gode gamle Minder, saa komme vi nok over, hvad der er tomt og hult.« Hendes stærke Temperament bragte hende ogsaa Sorger. Den 31 te Maj 1885 skriver hun: »Ja, Rosenkilderne er heftige. Hvor det er ækelt med denne Heftighed! Jeg kan blive det endnu, skjønt jeg kæmper mod det. Det er ogsaa det Infame med dette Højre og Venstre, og jeg kan ikke lade være at udtale mig. Jeg troede,