FruJulieSødringFødtRosenkilde

15

ved Siden af, vraltede over Vejen op over Voldskrænten og ned i Stadsgraven. Hun iagttog dem altid med stor Fornøjelse; men — en Dag bleve de borte. Hun var da aldeles urolig og kaldte paa sin Datter Marie, for hvem hun klagede sin Nød over Ænderne, men lige meget hjalp det. Næste Dag gik det ligedan, og Madam Rosen­ kilde blev endnu meget ulykkeligere. Tredje Dag holdt hun det ikke mere ud. Hun vilde have Marie til at gaa til Brændevinsbrænderen; men Datteren syntes, det var saa underligt at blande sig i fremmede Folks Affærer. Saa fik Madam Rosenkilde Tjenestepigen til at gaa der­ ind. Det viste sig da, at Ænderne virkelig vare glemte og paa tredje Dag savnede Føde. Brændevinsbrænderens havde nemlig faaet en ny Pige, der ikke var vant til den Slags Forretninger. Nu frelste Madam Rosenkilde »sine rare Venner«, og havde lidt efter den Fornøjelse fra sit Vindue at se hele Andeflokken vralte højt rappende over Gaden. Det var paa sine ældre Dage, hun havde Tid til at tage sig af Naboernes Ænder; i tidligere Tid havde hun Nok at gjøre med at sørge for »sine egne Kyllinger«. Der fødtes fem Børn i det rosenkildeske Ægteskab: Marie, Georg, Rose, Adolph og Julie; Julie var den Yngste og blev den 19 de Juli 1823 født i Lille Kongensgade i Kø­ benhavn. Aftenen før hun skulde døbes, kom hendes Fader hjem fra Teatret og var aldeles henrykt over We­ bers Musik; Datteren skulde have den store Komponists Navn og kom da til at hedde Julie, Weber Rosenkilde. Da Julie var et Aar gammel, flyttede Familien ud i Adelgade, daværende Nr. 272 skraas for Prinsensgade, i den bekjendte Gaard, som Adolph Rosenkilde har skil­