FruJulieSødringFødtRosenkilde

21 hun sig til det. Hendes Nattøj blev pakket ind, hun fik det i en Bylt under Armen, og saa havde hun en Følelse, som om hun skulde rejse langt bort. Endelig kom Tiden, da hun bankede paa »Sonnes« Dør og blev modta­ gen med Jubel. Der boede to gamle Damer i et lille Værelse ved Siden af Sonnes; hun og Julie kom ind til dem og de til Sonne; men saa gik de udenom ad Trap­ pen; thi Døren mellem Stuerne kunde kun lukkes saa meget op, at de kunde stikke »Dagen«, som de abon­ nerede paa sammen, ind igjennem Sprækken; de raabte da ind: »Sonne, her er »Dagen«!« De to Gamle havde Krøller med Fiskeben. Julie morede sig i den Grad, at hun meget nødig vilde i Seng; men Sonne sagde: »Jo,, nu maa Du i Seng, Barn; og læg dig saa med Ansigtet ind mod Væggen og sov!« — Sonne blev senere »Oldjom- fru« paa Frederiks Hospital, og dér kom Julie og Gusta West til hende til Te. Det gjorde et stærk Indtryk paa Julie en Dag, da de vare der, og Pigen raskt raabte ind ad Døren: »Jomfru, jeg skulde sige, at Oldfruen er paa Bordet.« Samme Oldfrue var nemlig død og skulde dissekeres, og nu skulde Oldjomfruen give Lægerne Be­ sked. Madam Knudsgaard var Skipperenke og boede — som sagt — i Prinsensgade, lige overfor Rosenkildes; ikke desto mindre fik Julie ogsaa dertil pakket sin Bylt sammen og blev der i flere Dage. Madam Knudsgaard havde »et rig­ tig net Værelse med Udenomslejlighed«. Julie laa om Natten i samme store Seng som hun, inderst ved Væg­ gen. Tidlig om Morgenen listede »Knudsgaard« sig op, klædte sig lidt paa, og humpede op ad en Trappe, fra hvis Øverste hun med Hovedet og Nakken skød en