FruJulieSødringFødtRosenkilde

22 Lem tilvejrs, hvorpaa hun fra Loftet tog en Del Pinde­ brænde, som hun kom ned med, og gjorde saa Ild paa i den store Kakkelovn med Messigtromle. Julies største Fornøjelse derhenne var forresten at spejle sig i Knuds- gaards runde, buede Spejl i Chatolklappen; naar hun gik frem mod det, blev hun rundere og rundere, og tilsidst en Kugle; naar hun atter gik tilbage, blev hun meget langstrakt, og saaledes kunde hun længe vedblive med at gaa frem og tilbage foran det. Om Dagen sad Knudsgaard paa en Forhøjning henne ved Vinduet og strikkede og nynnede dertil. Julie løb da hen til hende, rakte Haanden ud og sagde: »Kan Du naa’en, Knudsgaard?« Knudsgaard slog efter den, men ramte naturligvis aldrig, da Julie altid trak den til sig. Engang sagde Knudsgaard: »Ja, Du kan tro, jeg skal naa’en;« og saa løb Julie i det Samme, saa Knudsgaard fik Over­ balance og dumpede ned ad Forhøjningen. Julie gik i Skole ved Holmens Kanal hos tre gamle Frøkener Foersom, »der var saa arrige, at de var ganske magre — hélt op paa Armene af bare Arrigskab.« Der »travede« hun hen hver Morgen med en lang Skolepose dinglende paa Armen, og deri en Hvedetvebak, som var det Eneste, Skolebørnene maatte have med, da Smørre­ brød fedtede til. En af hendes Skolekammerater har sagt mig, at hun var temmelig grim og lidt klodset, med to lange gule Fletninger ned over Skuldrene. Hun var ikke flittig, men forstod altid at sno sig fra det, og hun mo­ rede alle Kammeraterne kostelig. Blandt Julies Skole­ veninder maa nævnes Sine Caroc, Datter af Ingeniør­ kaptajn H. A. Caroc og Søster bl. a. til den senere Ge­ neral Caroc og Departementschef Caroc. Baade hun og