FruJulieSødringFødtRosenkilde

24

læse et Par Timer om Dagen med hende. Først under­ vistes hun i sit Hjem, og da hendes Fader engang her gik gjennem Læseværelset, spurgte han Møller: »Naa, hvordan gaar det?«, hvortil denne svarede: »Jo, hun har jo et godt Hovede.« »Det er da rart, at jeg har et godt Hovede,« tænkte Julie ved sig selv, uden at forstaa, at der maaske bag denne Ytring kunde være underforstaaet: »Men Fliden trykker hende just ikke.« Senere læste hun hos Møller selv, der boede hos sine Forældre paa »Vennero« henne paa Kastelsvejen. Hver Morgen gik hun derhen med et mægtigt Landkaart over Evropa og en Masse Bøger under Armen, og hun var næsten altid ved at tabe nogle af dem. Senere i sit Liv havde hun ikke Indtryk af at have lært noget Videre derhenne, men derimod huskede hun tydelig den delikate Frokost, som Møller hver Dag fik ind paa sit Værelse. Julie stiftede paa Østerbro mange nye Bekjendtskaber. Hun mindedes saaledes en Gartnermadam, der boede i et af Udhusene til Stedet. Vedkommende gik altid med en Rosenkrans om Haaret, og den faldt ned foran det ene Øje. En Dag var Julie nede hos hende, og med Et fløj der Madammen Noget i Øjet. »Tag det ud! Tag det ud!«, raabte hun. Julie lettede Rosenkransen og op­ dagede til sin Skræk, at det ene Øje var hvidt og blindt. »Det er ikke det, det er ikke det, det er naturligvis det andet,« skreg Madammen, forbitret over, at Julie havde opdaget Meningen med Rosenkransen. Paa Østerbro udviklede hun sig fra Barn til ung Pige og blev konfirmeret i Slotskirken af Just Paulli, som hun lærte at vurdere højt. Morsom og ejendommelig, som hun var, blev hun buden meget ud, deltog ogsaa i Bal­