FruJulieSødringFødtRosenkilde

25

ler, »hvor vi fik Kirsebærsuppe mellem Dansene og alligevel var ellevilde af Glæde.« Musikken havde Julie dyrket i en ung Alder. Faderen havde tidligt bemærket hendes musikalske Begavelse, og hun begyndte, da hun var temmelig lille, at modtage Undervisning i Klaverspil; men da hendes Lærer havde for Skik at slaa hende over Fingrene med en Pennefjer, naar hun ikke spillede rigtig, blev hun kjed deraf, og tilsidst hørte denne Undervisning op. Efter nogle Aars Forløb viste det sig, at hun, naar hun kom hjem fra Teatret, søgte at lokke ud af Klaveret de Melodier, hun havde hørt dér. Faderen fik nu Undervisningen bragt i Stand paany, hun fik en dygtig Lærer, Hr. Kølle, og hun ofrede nu gjennemgaaende tre å fire Timer daglig paa Klaverspil; snart var hun kommen saa vidt, at hun til Faderens fuldkomne Tilfredshed kunde udføre en mendelsohnsk Duet for Violin og Klaver sammen med ham*). Blandt de Personer, der ude paa Østerbro kom hos Rosenkildes og tidlig havde Øje for hendes usædvanlige Begavelse, vil jeg nævne P. L. Møller. Hun var dengang en 14—15 Aar og meget lystig og talende; han fulgte hende stadig med Øjnene og røbede tydelig, hvor op­ tagen han var af hende. Til hendes Fader udtalte han, at »hende blev der Noget af«, hvilket de egentlig ikke troede derhjemme, hvor meget de end morede sig over at høre hende fortælle sine Historier. P. L. Møller holdt ikke af at se hende strikke og sy: »Det kan De overlade til Andre, som ikke har Deres

*) Se Cabiro. Udvalgte Føljetonner, S. 285.