FruJulieSødringFødtRosenkilde

hende, at en bekjendt Grossererfrue og Etatsraadinde havde omtalt hende og spurgt: »Er hun en Dame?« Fru Sødring var en udmærket Værtinde. Man kunde mærke, hvor glad hun var ved sine Gjæster, sine »Ven­ ner«. Hultmann sagde engang til hende: »Aa, Fru Sød­ ring, De er ogsaa altid saa stolt af Deres Venner!« Hun foretrak ingenlunde det mandlige Køn. Engang hørte jeg hende sige: »Efter Bordet gik Herrerne ind at ryge Tobak, og saa var vi en rigtig hyggelig lille Kreds af Damer. Gudbevares, hvor man tager fejl, naar man tror, at det er kjedeligt, nej, fornuftige Damer kan netop tale godt sammen. Vi behandlede ikke Moder eller Dragter eller kom med Bysnadder,« — hun sagde aldrig »Bysladder«, men »Bysnadder«. Den hjemlige Hyggelighed og Gjæstfrihed, som karak­ teriserede Fru Sødring, var en Arv efter hendes Moder. Hun sagde: »Hvad skylder jeg dog ikke min Moder! Alt det Kvindelige, der skaber et hyggeligt, lykkeligt Hjem og aabenbarer sig i de mange ordnende Smaating, — det fik jeg fra hende,« og hun føjede til: »Vi Hu­ struer, vi Kvinder i det Hele, vi maa nødvendigvis tit blive trætte af Smaating, det skal være saaledes, saafremt vi virkelig vil udrette den Gjerning, vi er kaldede til; men det glemmer Mændene saa tit, og saa maa vi blot overvinde os og lade, som om vi ikke er trætte. Det er lettere for dem, for Mændene; thi de blive trætte af det Store; det kan Alle se og tage Hensyn til.« Af saadan en Ytring kan det ses, at Fru Sødring har følt, hvad det vilde sige, at have Meget at gjøre i al Stil­ hed. Det var næsten utroligt, hvad hun i sine Velmagts­ dage kunde overkomme. Fire Børn voxede op om