FruJulieSødringFødtRosenkilde

mere Landophold i Fiskerlejet »Sletten«. Herfra skriver hun til mig: »Jeg har det ganske henrivende dejligt her; mit Hus hedder Skovgaard. Her er fredeligt og stille. Huset ligger lige ved Stranden; her er en temmelig stor Have, og Skoven, kaldet Laveskov, ligger ogsaa lige ved. Marker, som gynger og bølger med Sæd og blomstrende Kløver, omringe de smukke Bøndergaarde. Her er godt at være for mig. Nu kjender jeg Bønderne, og det mo­ rer mig at besøge dem og hente Fløde og Æg hos dem. Nu er den Herlighed snart forbi, og ind skal og maa man til Byen og Menneskevrimlen. Jeg tror bestemt, at jeg havde været udmærket skikket til at være Præste­ kone paa Landet, jeg føler mig saa forunderlig lykkelig ved Landlivet, og al Huslighed interesserer mig jo me­ get. Dagene flyve her for mig, uagtet jeg staar temme­ lig tidlig op. Nu er ogsaa Vejret saa dejlig frisk ig)en>— den stærke Varme taaler jeg ikke; jeg føler mig saa træt og mat i Varmen, mit Hoved bliver tungt, og jeg kan Intet foretage mig; men i disse Dage er jeg ganske flink, Badene ere kolde og salte, man føler sig forynget ved dem. Sødring er her i disse Dage ; han kom i Løverdags Aftes og tager ind Onsdag Morgen, - - det er hele hans Ferie, han har haft det meget strængt i Sommer, men han er flittig og mageløs udholdende.« Det var Savnet i Sommerlivets Glæde, at Fru Sød­ ring var skilt fra sin Mand og tildels fra sine Børn. Sødring var en usædvanlig smuk Mand. Han var snarere over end under Middelhøjde, mørkhaaret, med markerede Træk, kroget Næse, graa Øjne med det liv­ ligste, kraftigste Blik under stærkt buskede Øjenbryn. Han havde spidst Fuldskæg. Han var yderst meddelsom,,