FruJulieSødringFødtRosenkilde

djærv og sandfærdig, hjærtelig i sin Færd, frisindet i bed­ ste Betydning; fuld af Sans for Livets højere Ytringer, som ogsaa for det komiske; umiddelbar i sin Latter, brav og kærlig. Saaledes har jeg kjendt og elsket denne prægtige Mand, denne sande Personlighed, til hvem man strax fæstede ubetinget Lid. En enkelt Gang blev Fru Sødring Sommeren igjennem i København, og Familiens Glæde over Naturen ind­ skrænkede sig saa til gammeldags Skovture eller til Af­ tenvandringer ud til en lille Have, Sødring havde kjøbt paa Johannevej ved Ladegaardsaaen, hvor Vennerne ogsaa ofte sattes Stævne. I senere Aar blev der Tale om at kjøbe et lille Sted paa Strandvejen. I den Anledning sagde Fru Sødring til mig: »Jeg har Lyst til det; nu, jeg bliver ældre, vil jeg ikke flytte saa langt bort, at jeg ikke daglig kan se Sød­ ring; jeg vil have ham hver Dag i de Aar, vi har til­ bage, og han kan hver Dag komme derud paa Strand­ vejen. Før kunde jeg have levet om Sommeren her i Byen, for da havde jeg lige overfor mig Volden med mine grønne Ahorn-, Kastanie- og Elmetræer, men nu er det forbi. Jeg kan ikke lade være at græde, naar jeg ser, de fælder de gamle Træer derovre. Nu har jeg kun et lille Stykke af Volden tilbage, og dér er et ræd­ somt Spektakkel af Børn; De kan jo nok tænke det: af alle Kjældere i hele Kvarteret øser de utallige op hver Eftermiddag og slipper dem løs paa den lille Plet der­ oppe, og jeg, som altid maa have aabne Vinduer, er da nærved at blive forrykt af Skraal. Igaar maatte jeg gaa ind til Sødring og sige: »Jeg holder det ikke ud; nu har en stor Pige i halvanden Time uafbrudt staaet og raabt: