FruJulieSødringFødtRosenkilde

37

Sejl. Forskjellige snadrende Andefamilier befinde sig me­ get vel i denne Skjønhed . . . . . . . . Naar jeg sidder herude paa min Strandhøj og sér al denne mageløse Skjønhed i Naturen, saa er der Noget i mig, der siger: »Nu begynder et nyt Liv for Dig her;« mine Kræfter vilde ikke slaa til mere til den store Virken som Skuespillerinde; nu har jeg Lov til at leve alene for min Mand, mine Børn og mine kjære Venner. I 31 Aar har jeg delt mig. Gid jeg maa leve op, føle mig ung og være Meget for Alt, hvad jeg ejer! —« (Senere) t »Saadanne Maaneskinsaftener, som vi har i denne Tidr kan ikke beskrives; Ord kan ikke udtrykke en saadan Skjønhed. laften, — Torsdag d. 27 de Avg. ( 1879 ) — er det en saadan Aften; Alt i Haven er saa klart belyst af Maanen, at hver Blomst ses, — man kunde godt plukke Blomster. Og en Stjærnehimmel saa vidunderlig! Ja, det er vist, her er dejligt. Fire Aar, fire Sommere har jeg levet her; gid jeg maa mindes dem med Taknemme­ lighed ! Imorgen Fredag, rejser jeg ind til mit kjære Hjem.« 4de August 82 . . . »Dette vedvarende Tordenvejr er slemt for m ig ; det er, som om jeg vandrer i lunkent Vand med underlige Rædsler i; det virker saa nedtryk­ kende paa mig, og jeg gaar med stadige Smerter i Ho­ vedet og Kvalme. Idag synes jeg, det er lidt friskere; men vældige Skyer drage over Hovedet, og uagtet de ere skjønne at se til, true de tillige. Her er dejligt, og jeg er usigelig taknemmelig for mit velsignede Hjem.« Den 5 te Febr. 1885 . . . . »Jeg længes ofte efter Havet. Min Strandstue ude paa Landet er mit kjæreste Værelse; desværre kan jeg ikke taale Blæst. Om Sommeren har