FruJulieSødringFødtRosenkilde

4o

gav mig alle Spørgsmaalene, og jeg skulde besvare dem; det var, ligesom jeg selv blev døbt paany, sammen med mit lille Barnebarn.« Den 25 de Maj 1874 var det 25 Aar siden, at Ægte­ parret Sødrings Bryllup havde staaet. De havde glædet sig meget til paa denne Dag at samle deres store Venne­ kreds til Fest; men faa Dage forinden døde en nær Slægtning af Sølvbrudgommen, og Festen maatte udsæt­ tes. I al Stilhed fejredes Dagen i Hjemmet. Sødring havde hos Exner bestilt, som Gave til sin Hustru, et Billede af en Bondekone, der passer sit Ar­ nested og sine Børn. Det blev til det bekjendte Maleri af en Moder, der sysler i sit Køkken og et Øjeblik standser for at sé til Siden, hvor hendes Lille gjør de første Forsøg paa at gaa, idet Søsteren, som sidder no­ get derfra, siger: »Saa kom da!« Da Fru Sødring paa Sølvbryllupsdagens Morgen traadte ind i sin Stue, stod Billedet dér, dækket af et Danne­ brogsflag; det blev afsløret, og hendes Mand sagde da til hende: »Det skal Du have, fordi du har lært vore Børn at gaa, og fordi Du har sørget for vort Hus saa udmærket, som Du har det.« Kort Tid efter fortalte hun mig dette, og da sagde hun tillige: »De Ord af Sødring glædede mig mere, end jeg kan sige det. Jeg elsker det Billede. For nogle Dage siden, da jeg sad og saae paa det, tænk Dem, saa vilde jeg kigge om bag Døren, der staar aaben. Kan De nu ikke ogsaa forestille Dem, hvad for en Have der er udenfor med Buxbomhække, Pæoner, Morgenfruer, Levkøjer og alle de mange morsomme Planter, Bønderne har!«