FruJulieSødringFødtRosenkilde

45

faa og stnaa Gestus, aldrig slog hun ud med Armene, men bevægede Hænderne en Smule og i stærk Sinds­ stemning knyttede hun dem. — Hun maskerede sig ikke og brugte saa godt som ingen Sminke. Herom yt­ rede hun sig saaledes: »Hvor kan jeg faa den rette Na­ turlighed og Sandhed i min Fremstilling, naar jeg maler mig over; saa kan jeg jo ikke med Frihed benytte mit eget Muskelspil. Naar jeg spiller en Rolle, saa rører dens Indhold min Sjæl, og det aabenbarer sig i mine Træk langt finere og sandere, end hvis jeg sminker mig. Desuden — naar jeg nu spiller en Scene, i hvis Begyndelse jeg er vred, og i hvis Slutning jeg bliver god og kjærlig, hvor skal jeg saa faa den vrede Rynke bort? Der er jo intet Skjærmbræt, bag hvilket jeg kan gaa og viske den ud. Hvis jeg bærer Maske, saa spiller jeg ikke frit, ikke med Naturens Sandhed i mit Udtryk; derfor kan jeg ikke indlade mig med den Slags Midler, selv om jeg i den Henseende staaer ene paa Teatret.« En Dag talte vi om hendes Moderation som Skue­ spillerinde. »Det ligger i min Natur,« sagde hun; »det har jeg haft lige fra min tidligste Ungdom. Jeg var jo af et urimeligt Humør, jeg gik jo altid og sang og dan­ sede, og saa kunde jeg dog lige i det Samme klæde mig i de gamle Roller og være ganske adstadig. Fader sagde saa tit til mig: »Du kan sgu godt lægge lidt mere Krudt for, gjør det kun!« Men jeg kunde ikke; dertil var jeg altfor bange for at komme over den Streg, som netop i det komiske er saa fin og dog saa nødvendig, for at det skal blive Kunst. Tit, tror jeg, Publikum var af Faders Mening, at jeg ikke var stærk nok.« Af denne Fru Sødrings Moderation kom hendes Sky