FruJulieSødringFødtRosenkilde

5i

mange Gange har jeg ikke, naar jeg efter at have spillet kjørte hjem fra Teatret — hvor mange Gange har jeg saa ikke tænkt ved mig selv: »Nej, Det og Det var ikke godt, det skal blive bedre næste Gang!« Og naar jeg saa var kommen i Seng om Aftenen og skulde sove, hvor pintes jeg da ikke af mine Roller. Saa begyndte jeg paa den første Replik og gik derpaa dem alle igjen- nem, og saa, — begyndte jeg forfra. Folk glemmer jo, at det altid er et Menneske, jeg forestiller, og det vil sige, at det er Noget af det evige Liv; det bliver ved at være nyt, selv om det er nok saa gammelt; der bliver ved med at skabes deri, og man bliver aldrig færdig der­ med; jo mere man kommer frem, desto rigere og inter­ essantere bliver det netop.« Hun maatte spille de Roller, Forfatterne skrev for hende; men oftere konstruerede hun sig selv saadanne og ønskede inderlig, at hun var Digter, saa hun kunde frembringe dramatiske Arbejder, hvori hendes Personer figurerede. Det kan have sin Interesse at vide, hvilke Mennesker hun da gjerne vilde have fremstillet. Jeg kjender kun faa af dem; og der er mange. Hun sagde: »Naar jeg om Morgenen gaar og klæder mig paa, vrim­ ler Figurerne om mig, saa jeg næsten aldrig kan blive færdig med Det, jeg skal.« Kom man saa samme For­ middag og besøgte hende, eller man mødte hende paa Gaden, kunde det ske, at hun gav sig til at fortælle om sine »Ideer«, og det vrimlede da om hende med Skik­ kelser, som hun alle forenede i sin Person. Malende gav hun Situationen eller Figuren, og det glimtede ge­ nialt og levende frem fra hendes Følelse, Fantasi og Tanke

4 *