FruJulieSødringFødtRosenkilde

54

Hendes rige, gode Hjærte spillede altid Hovedrollen ved Opfindelsen af saadanne Personer som de ovennævnte, og naar hun havde skildret dem, vilde hun altid have dem fremstillede til Brug for Scenen; hun fandt det mærkeligt, at en Forfatter ikke uden Videre kunde be­ benytte dem. Man mærkede, at det var Skuespillerinden, hos hvem de fremkom: hun fæstede Blikket alene paa sin Rolle, der var ingen anden opstillet, som havde For­ bindelse med denne, ingen Idé laa bag det Hele — det indskrænkede sig til enkelte meget karakteristiske og godt opfundne Skikkelser, som viste, i hvad Retning hendes Geni gik. For til Slutning at samle de spredte Træk til et Hele, kan det siges, at Fru Sødring som Skuespillerinde maa karakteriseres ved den fine, sikre Maade, hvorpaa hun gjennemtænkte sin Rolle, den sjældne Ro, Fasthed og Klarhed i Fremstillingen, den overordentlige Naturlighed, Hjærtevarme og Elskværdighed, den rene Smag og Takt, den absolutte Foragt for al falsk Effekt, det store Herre­ dømme over alle sine Fremstillingsmidler. Hvis det er rigtigt, at Sandhed, dannet ved Skjønhed er Skuespil­ kunstens Grundlov, saa tjente hun tro under denne. Lunet blomstrede langs hendes Veje, det Komiske trængte sig ud af hver Fold i hendes Klædebon. Og hvor var hun dog hjemlig hyggelig, godmodig og dog revsende, opdragende og dog frigjørende. Hun betog ved en mær­ kelig Enhed af Umiddelbarhed og Reflexion. Og saaledes, som hun var, maa hun regnes til det danske Publikums kjæreste Yndlinge. Og hun stolede paa det, hun var tryg og fortrolig i sit Forhold til det; og hun havde stor Respekt for det, paa samme Tid,

Made with