FruJulieSødringFødtRosenkilde

56

er kjedeligt og mislykket. For den Slags Mennesker er Kunsten ikke hellig.« Men satte hun Publikum højt, saa lader det sig ikke benægte, at hun nærede grumme ringe Respekt for Jour­ nalistikkens selvbestaltede Kritikere af Faget. Hvad de skrev om hende, vidste hun sjældent Besked med, og hun stolede endnu sjældnere paa deres Dom ; hun mang­ lede overhovedet Tillid til Kritikeren som Levebrøds­ mand. Heri samstemmede hun med sin Fader. Paa den anden Side modtog hun gjærne Kritik af sine Kammerater paa Skuepladsen og udbad sig ofte deres Raad. Hun havde ogsaa blandt disse flere Venner, som altid sagde hende Sandheden, saasom Patges, Schneider og Eckardt , der, — skjønt de ikke selv vare betydelige Skuespillere, — saae kritisk godt paa Andres Spil. Der­ for bad hun ofte ved Prøverne dem om at sætte sig ned i Parkettet for at iagttage, og saa senere ytre sig. Hult- mann hørte ogsaa til Dem, der sagde hende, hvad han ménte, og han har selv ytret sig til mig: »Hun var mærkværdig fin og ypperlig i sine Præstationer. Blev hendes Lune, i hendes Ungdom, en enkelt Gang saa utæmmeligt, at det gik en Smule over Stregen, behøvede man blot at gjøre en ganske lille, næsten stum Antyd­ ning, strax var hun tilbage indenfor Kunstens strængeste Grændser. < Instruktion modtog hun aldrig, selv ikke engang af sin Fader. Men det er en Selvfølge, at hvor den kunstne- liske Naturbund var saa ensartet, som her hos Fader og Dattei, maatte der, selv uden direkte Instruktion, finde en Forstaaelse Sted, som kun behøvede et lille Vink, for at det skulde blive klart, hvad der mentes. Gamle Rosen­